Ikke at gøre noget er også en handling

Mange, jeg har trænet gennem årene, har fundet motivation til at handle ved at blive bekendt med ovenstående budskab. Hvis man ikke gør noget, så handler man jo også. Lad mig komme med et eksempel.

En af mine private venner oplevede en del frustration i en afdeling, som han var chef for. Der var omkring 10 mennesker i afdelingen, men en af dem skilte sig markant ud. Det var en temperamentsfuld herre, der råbte, skreg, var aggressiv, hidsig og udstyret med så kort en lunte, at en ”You can’t be serious”-råbende John McEnroe ville se helt from ud i sammenligning. De kaldte ham for den islandske vulkan.

Medarbejderne var voldsomt frustrerede over de daglige vredesudbrud fra vulkanen, som dog besad en betragtelig knowhow om virksomhedens produkter. Lederen, min kammerat, gjorde ingenting. En dag sad vi og nød en øl, hvor jeg fik fremlagt problemstillingen. Det gav følgende dialog:

Mig: – Hvorfor siger du til afdelingen, at vulkanens opførsel er acceptabel?

Vennen: – Det har jeg da aldrig nogensinde sagt?

Mig: – Ok. Men har du sagt, at det på ingen måde er acceptabelt og givet vulkanen en advarsel?

Vennen: – Naaarrrhhh…. Det har jeg jo heller ikke. Men vulkanen ved en masse…

Mig: – STOP! Hvis du ikke tydeligt har kommunikeret, at opførslen på ingen måde kan accepteres, så har du stiltiende sagt, at opførslen er i orden.

Dagen efter blev der sat nye retningslinjer i afdelingen. Husk, at din manglende handling – faktisk ER en handling!

Man kan også se det på denne måde:

  • Giver du IKKE blomster til konen – hvad signalerer du så?
  • Roser du IKKE dine ansatte – hvad signalerer du så?
  • Er din telefon vigtigere end dine børn – hvad signalerer du så?
  • Giver du ALDRIG komplimenter til din mand – hvad signalerer du så?

De bedste intentioner er intet værd uden handling. Det svarer til at have et mål uden en deadline. Et mål uden en deadline er intet andet end en drøm. Du har måske en drøm om at have et stærkt personligt brand – uden på nogen måde at være i nærheden. Men begynder du først at handle – så sker der pludselig noget!

Uddrag fra min bog ”Det handler om dig selv”: /boeger/

/af

Gu’ må man være skadefro – med den rigtige vinkel!

Jeg blev ringet op af en kammerat, der havde vundet en sag mod en dårlig chef. Han var voldsomt tilfreds. Ikke på grund af pengene, som han sagde, men på grund af oprejsningen.

Men han havde lidt dårlig samvittighed, da han følte sig skadefro overfor modparten. ”HOV, STOP LIGE EN HALV!”, nærmest udbrød jeg. Du anskuer situationen helt forkert. Det er din retfærdighedssans, der er blevet udfordret. Du er ikke et dårligt menneske, men reagerer, fordi du er blevet uretfærdigt behandlet. Og det er helt i orden. Retfærdighedssansen ligger dybt ikke bare i mennesker, men også hos dyr.

Prøv at se (eller gense) denne fantastiske video på under ét minut, hvor to aber modtager forskellige belønninger for den samme handling. Det er den ene abe LANGT fra tilfreds med:

https://www.youtube.com/watch?v=-KSryJXDpZo

Jeg siger ikke, at vi skal juble, hvis det går andre dårligt. Men i mange tilfælde kan vi med fordel tænke på, at det blot er vores retfærdighedssans, der er blevet udfordret. Og det er jo helt acceptabelt.

Når vores retfærdighedssans bliver udfordret, så har vi det med at reagere. Det gælder både i parforholdet eller på arbejdet. Hvis vi ikke føler, at vores indsats bliver belønnet retfærdigt, eller vi får den opmærksomhed, som vi føler os berettiget til, så reagerer vi ofte markant. Et godt råd er, at vi hellere skal have fokus på at komme uretfærdigheden til livs – enten ved at ændre vores egne tanker eller gøre opmærksom på uretfærdigheden overfor modparten.

/af

Ansvar – burde der bygges en statue?

Den østrigske neurolog og holocaust-overlevende, Viktor Frankl, drømte i sin tid om, at der blev bygget en ”Statue of Responsibility” på den amerikanske vestkyst. På østkysten står som bekendt Frihedsgudinden eller ”Statue of Liberty”.

Viktor Frankl ville have, at den nye statue skulle minde os om, at man ikke kan have frihed uden ansvar.

Det var fremragende tænkt. Og det gør sig i den grad gældende den dag i dag, hvor mange borgere sværger til en ”hvad har jeg ret til-mentalitet” i stedet for et fokus på, hvordan man selv kan kontrollere sin situation.

Hvis vi kigger lidt nærmere på det engelske ord ”responsibility”, så er det en sammentrækning af ”respond ability” – altså evnen til at respondere. På dansk hedder det ”ansvar” eller evnen til at svare an på livets udfordringer.

Dette er en vigtig pointe: Hvis noget ikke går, som vi ønsker det, så har vi selv ansvaret for at gøre noget ved situationen. Vi har også friheden til selv at kunne tage hånd om vores egen situation. Og det er en rigtig, rigtig god ting. Vi er altså ikke nødvendigvis et produkt af, hvad livet byder os af udfordringer.

Dette er et af de væsentligste punkter i begrebet ”Optimisme”, hvor en Optimist aktivt gør noget ved den modgang, han/hun står over for.

/af

Kigger du i vinduet eller i spejlet?

Forhåbentlig gør du begge dele. Men hvornår, du gør det, er helt essentielt for dine resultater og dit personlige omdømme.

Her en kort præsentation af princippet om ”Vinduet og Spejlet.

Princippet bygger på situationer, hvor der opstår fejl. Her har mange mennesker en tendens til at kigge ud ad vinduet og lede efter en at give skylden. ”Hvem fanden har lavet lort i dette her?” Hvis tingene derimod går godt, så skynder de selvsamme mennesker at kigge sig i spejlet og rose sig selv for den fine indsats. Intet kunne være mere forkert.

Der er intet galt med selvros og heller intet galt med af korrigere fejl. Men prioriteringen skal vendes på hovedet.

Man bør altid se sig selv i spejlet, hvis der er opstået en fejl, og stille det essentielle spørgsmål: ”Hvad kunne jeg have gjort bedre i denne situation?”  Det er essensen i at tage ansvar. Det er grundstenen i at tage kontrol over sit eget liv og indsats. Man kigger indad først. Er noget derimod gået fremragende, så glemmer man selvfølgelig ikke selvros – men man udviser samtidig overskud og skynder sig hen til vinduet og leder efter nogen, der kan få kreditten for det gode resultat. Folk omkring dig vil vokse, for de elsker at blive anerkendt for deres indsats. Dit personlige brand vil også vokse, for du bliver kendt som en, der værdsætter andre og deres flid. Dit selvværd vil også vokse, for du gør ganske enkelt det rigtige i situationen. Hvilket du MEGET gerne må fortælle dig selv efterfølgende.

Den tidligere indiske premierminister, Indira Gandhi, beskrev princippet på følgende vis:

“There are two kind of people. Those who do the work and those who take the credit. Try to be in the first group. There is a lot less competition”.

/af

Da H.M. Dronningen ramte bullseye

”Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt”, lød opfordringen fra Hendes Majestæt under nytårstalen.

Jeg var ikke videre begejstret, da jeg hørte ordene, men igen, jeg var heller ikke afvisende. For der kom vel noget mere? Det gjorde der, og nu blev det pludselig genialt. H.M. Dronningen fortsatte:

”Nogen vil helst gå en tur i skoven, andre foretrækker at lytte til musik eller se en tv-serie. Peronligt vil jeg helst sidde med et sytøj eller en skitseblok”.

NU snakker vi – og jeg forstod præcis, hvad hun mente. Sådan Hendes Majestæt Dronningen. Hun ramte bullseye med sin pointe.  En pointe, som jeg har adresseret talrige gange under mine foredrag rundt omkring i landet. Budskabet er simpelt:

GØR NOGET MERE AF DET, DER GØR DIG GLAD!

Vi har en tendens til at fare rundt og gøre en masse ting af pligt. Noget der forventes af os.

Eksempelvis er mange mennesker sammen med andre mennesker af pligt. For sådan plejer det jo at være. Her har jeg en klar opfordring: Brug mere tid på dit A-hold og mindre tid på dit B-hold. Vær sammen med dem, der gør dig glad, bakker dig op og inspirerer dig. Dem der altid vil stå op for dig, fortjener din fulde opmærksomhed. Og glem alle dem, der ikke vil dig det bedste.

Livet er for kort til, at vi skal ærgre os unødigt. Så skru op for de ting, der glæder dig. Eksempelvis:

  • Bliver du glad af at gå en tur? Så bind snørebåndene noget oftere.
  • Får du det godt af at købe blomster til konen? Så køb nogle flere.
  • Kan du lide dit selvbillede, når du giver andre komplimenter? Så ros alle dem, du kan.
  • Elsker du kulturelle oplevelser? Så få bestilt nogle billetter.

Pointen er simpel: Gør noget mere af det, som gør dig glad.

”Det er slet ikke så unyttigt endda”, sluttede H.M. Dronningen. Og hvor har hun dog ret!

/af
,

Forvent det værste – et misforstået koncept

Nogle mennesker lever efter devisen om, at hvis de forventer det værste, så undgår de at blive skuffede.

Jeg kan simpelthen ikke tilslutte mig denne leveregel. Det kan videnskaben heller ikke. Tænk at bygge sit liv op efter at undgå at blive skuffet? Det er måske ikke et fattigt liv, men det er helt sikkert et begrænset et af slagsen.

Personligt vil jeg meget hellere jagte et liv med sejre, opture og begejstring. Med fare for at jeg engang imellem bliver skuffet. Det er helt i orden. Skuffelsen minder mig bare om, hvorfor jeg gerne ville lykkedes med noget til at starte med. Jeg vil anbefale, at du gør det samme.

En verdenskendt undersøgelse fra bogen ”Pygmalion in the Classroom” skrevet af Robert Rosenthal sætter fokus på læreres forventninger til deres elever. Forsøget gik på to lærere, der hver fik tildelt et hold elever til et projekt. Den ene lærer fik at vide, at hun havde fået de absolut bedste og klogeste elever på hele årgangen. Den anden lærer fik at vide, at han havde fået alle problembørnene fra skidte kår og de mest uintelligente. Faktum var, at der overhovedet ikke var nogen målbar forskel på de to grupper af elever. Men resultaterne var interessante og i den grad forskellige: Læreren med de ”gode” elever havde forventet nogle fantastiske resultater, hvilket var præcis, hvad hun fik. Den anden lærer havde stikmodsatte forventninger og fik nogle elendige resultater med projektet. Undersøgelserne er blevet gentaget mange gange med samme resultater.

Så begynd at forvente, at nogle gode ting vil ske for dig. Det vil ikke lykkes altid, og du vil blive skuffet fra tid til anden. Men dine succesoplevelser vil stige på grund af dine forventninger. Så forvent et godt møde med en kunde, en dejlig weekend med konen, et godt foredrag etc.

Mænd tjener mere end kvinder

En interessant og uretfærdig statistik viser, at mænd tjener flere penge end kvinder – også når man sammenligner fuldstændig ens forudsætninger: Samme uddannelse, samme alder, samme erfaring etc. Dette er i sig selv urimeligt, men vi kan lære meget af en af teserne bag dette fænomen. Mænd har simpelthen (generelt) højere forventninger til sig selv, end kvinder har. Det kan da godt være, at der er 7 af jobopslagets 8 punkter, som de ikke kender så meget til. Men den sidste har de helt styr på, og det får de sikkert også med resten. Hvor svært kan det være?

Kvinderne har (generelt) et mere realistisk syn på sig selv og har lidt for meget fokus på de ting, de ikke helt har styr på. Deres forventninger er derfor lavere til jobsamtalen, og resultaterne viser, at de ender med at modtage en lavere løn. De får ikke solgt sig selv lige så selvsikkert ind. Retfærdigt? Nej. Men høje forventninger er gode for os.

Som en universel lov foreskriver det: Du får, hvad du forventer, og ikke nødvendigvis hvad du fortjener.

/af

Tanker og Sygdom

En fascinerende historie oprandt tilbage i 1957. Her havde Dr. Philip West en patient ved navn Mr. Wright, som led af en fremskreden kræft af typen lymfosarkom. De havde prøvet adskillige behandlinger, men intet havde virket. Tiden var nu knap, og Mr. Wright havde kræftsvulster på størrelse med appelsiner over hele kroppen. Dr. West gav ham maksimalt en uge at leve i. Mr. Wright ønskede brændende at overleve og knyttede sit håb til et helt nyt præparat ved navn Krebiozen.

Præparatet blev dog kun tilbudt ved kliniske forsøg på patienter, der havde tre måneder tilbage at leve i. Så Mr. Wright var ganske enkelt for syg til at modtage behandling. Han gav dog ikke op og plagede løs, indtil Dr. West forbarmede sig. Han gav sin patient medicinen om fredagen, men troede ikke på, at denne ville overleve weekenden. Desto større var chokket, da Dr. West om mandagen kunne konstatere, at ”svulsterne var smeltet som snebolde på et varmt komfur” – og nu kun var halvt så store. Ti dage efter forlod Mr. Wright hospitalet fri for kræft.

Dr. West var forbløffet og begejstret på samme tid. Han roste Krebiozen som en mirakelmedicin. Problemerne opstod to måneder senere, hvor den videnskabelige litteratur begyndte at skrive om medikamentet. Det virkede simpelthen ikke ifølge undersøgelserne. Den ellers helbredte patient, Mr. Wright, læste dette og kom nu i tvivl. Resultatet? Hans kræft kom pludselig igen.

Tilbage på hospitalet var Dr. West i syv sind. Han havde jo med egne øjne set, at kræften forsvandt. Så han besluttede sig for at bruge list over for Mr. Wright (En pæn måde at sige, at han løj patienten direkte op i hans åbne ansigt). Han sagde, at de første forsendelser var blevet rystet under transporten og dermed gjort mindre effektive. Nu havde han fået noget helt frisk medicin, der var meget koncentreret. Herefter sprøjtede Dr. West destilleret vand ind i sin patient. Resultatet? Endnu engang blev Mr. Wright mirakuløst kureret for kræft, og svulsterne skrumpede ind.

Men to måneder efter offentliggjorde den amerikanske lægeforening en landsdækkende undersøgelse af Krebiozen, der viste, at medikamentet var fuldstændig virkningsløst. Mr. Wright læste desværre også dette og døde to dage senere!

Der findes tusindvis af lignende eksempler i medicinske tidsskrifter og diverse bøger. Så vores tanker er vigtige. Men vi bestemmer dem heldigvis selv!

Eksemplet er taget fra min nye bog: Hverdagsglæde

/af

Vær egoistisk – Smil til dine medmennesker

Vil du gerne mødes af smil hele tiden? Så begynd at smile til andre mennesker. Smil smitter nemlig. 

De hjerneceller, man kalder spejlneuronerne, får os til at imitere det, vi ser andre mennesker gøre. Vi gengælder derfor nærmest ubevidst andres smil som en refleks.

Udover, at du ved at smile bliver mødt af en masse dejlige opadgående mundvige, er der den herlige fordel, at smil stimulerer lykkelige tanker – også selvom du ikke føler dig glad i forvejen.

En anden fordel ved at smile er, at det fungerer globalt. Et smil betyder simpelthen det samme over hele kloden – et tegn på lykke og glæde.

Det bør også nævnes, at smil udløser endorfiner, der både gør dig glad og sænker stressniveauet. Herudover udløser et smil serotonin, der både styrker vores immunforsvar, koncentrationsevne, velvære og indre ro.

Smilende mennesker opfattes både som mere succesfulde og attraktive. Og de sidste små pointer ved smil – de er helt gratis og produktionstiden er nærmest ikke eksisterende! Så kom i gang med at smile.

Negative ting smitter også

Desværre er smil ikke det eneste, der smitter. Det gør brok også! Vi mennesker er optaget af at passe ind i grupper, og vi tilpasser vores adfærd efter de mennesker, vi omgås. Hvis der er én i din omgangskreds, der er meget negativ, vil det derfor smitte af på dig, og brok bliver hurtigt en vane, der er svær at komme af med.

Din hjerne er så fornuftigt indrettet, at den effektiviserer opgaver, du gentager. Hvis du hver morgen tager den samme rute på arbejde, kan din hjerne næsten finde vej i søvne. Det samme gælder, hvis du gentagne gange brokker dig over ting – eller du konstant smiler til dine omgivelser.

Hvis konstant brok er blevet en vane for dig, så vil du være med til at skabe en kultur for brok. Det er ikke hensigtsmæssigt. Hverken for dit personlige brand eller dine omgivelser.

Så to simple råd til en gladere hverdag:

1)  Stop med at brokke dig for brokkeriets skyld

2)  Begynd at smile for smilet skyld

/af

Hvad er dit personlige brand?

Dirch Passer er kommet med mange legendariske udtalelser. En af dem var følgende: “Jeg har en kammerat, der er så anonym, at de automatiske skydedøre aldrig åbner for ham nede i supermarkedet”.

Med en mulig undtagelse af denne anonyme kammerat så har alle mennesker et personligt brand. Ingen går fri. Heller ikke du! For alle mennesker, du kender, har en holdning til dig.

Denne holdning vil primært være dannet af den måde, du opfører dig på:

– Er du ofte glad og positiv – eller negativ og sur?

– Er du løsningsorienteret – eller taler du altid om problemerne i dit liv?

– Hvordan taler du om folk, der ikke er i rummet (Husk at folk tænker, at du nok også snakker sådan, når DE ikke er i rummet)?

– Er du den, som man går en stor bue uden om mandag morgen?

– Når du dine mål – eller er du altid fuld af snak?

Hvis du samlede hele din omgangskreds med venner, familie og kollegaer og de skulle være 100 % ærlige i deres beskrivelse af dig – Hvad ville de så sige? Prøv og tænk over dette i fem minutter og vær helt ærlig.

Det er skræmmende, men sundt at tjekke vores brand fra tid til anden. Er der noget, vi ikke kan lide, så kan vi heldigvis ændre det igen. Vi har typisk en masse ting, som vi gør godt og er stolte af. Ros dig selv for disse ting, og fortsæt med at gøre dem. Men er der et enkelt område eller to, hvor du ikke er helt tilfreds, så begynd at opføre dig på den måde, som du gerne vil være.

Det vil styrke dit brand!

/af