Det er ikke pengene – men værdien af dine relationer, der skaber din lykke!

Harvard University har gennem 75 år fulgt 724 mænd og testet dem på kryds og tværs. Hovedpointen i undersøgelsen er, at det er værdien af dine relationer, der har størst effekt på dit niveau af lykke!

Som erklæret Optimist glæder denne undersøgelse mig enormt. For jeg er overbevist om, at Optimister har langt bedre relationer en Pessimister.

I 2017 var der en dansk undersøgelse fremme om, at Optimister lever op til 7 år længere end deres Pessimistiske modstykker. Der er stribevis af lignende undersøgelser, der bakker det positive livssyn op.

Men tilbage til min pointe om Optimister og hvorfor de har bedre relationer end pessimister. Du kan blot kigge på dig selv og spørge, hvem du helst vil tilbringe tid med:

  • En kværulant, der konstant jamre sig over problemerne, giver andre skylden, dræner dig for energi og konstant fortæller dig, at dine drømme er uopnåelige
  • En løsningsorienteret person, der tror på et positivt udkomme af en given situation, tror på dine idéer og konstant bakker dig op?

Det giver sig selv. Vi kender alle mennesker, der dræner os for energi. Jeg har i mine bøger ofte slået et slag for, at du skal bruge tid på dit A-team og droppe dit B-team. Det er ikke usympatisk. Det er sund fornuft. Lige børn leger alligevel bedst.

Men hvilket hold spiller du selv på? Bliver du betragtet som en A-TEAM PLAYER?

Jeg vil anbefale dig, at du tænker over dit personlige brand. Hvad er du egentlig kendt for? Hvad mener andre mennesker om dig? Hvilket førstehåndsindtryk afleverer du i sociale kredse?

Husk på, at det ikke er mængden af relationer, som Harvard relaterer til. Det er kvaliteten af dem. Man kan føle sig ensom i et dårligt ægteskab og føle sig uden for i vennekredsen. Det giver ikke værdi – tværtimod.

Se videoen nedenfor, hvor professor Robert Waldinger blandt slår et slag for at skifte “screen time” ud med “people time”.

Det er i sig selv et godt råd!

Du behøver ikke flippe ud – fordi din far er John McEnroe!

Når du først begynder at tage 100 % ansvar for alle dine handlinger, så begynder der at ske spændende ting i dit liv! Og når du først erkender, at alle dine handlinger er 100 % op til dig selv, så har du pludselig en ekstremt kompetent cocktail og en nøgle til succes i dit liv.

Lad mig slå det fast med det samme. Vi arver ikke adfærd fra forældre, søskende eller bliver smittet af andre i omgangskredsen. Det er korrekt, at vi kan arve vores ansigtstræk, hårfarve og lignende fra vores forældre. Der er desværre også sygdomme, der er arveligt beslægtede. Men det er en decideret ansvarsfraskrivelse, når forklaringen på vores uhensigtsmæssige adfærd sendes i retning af forældrene. Jo, man kan med rette tale om social arv og der er ingen tvivl om, at mange har haft en hårdere barndom end andre. Der er mange alkoholiske fædre, hvis børn også begynder at drikke eller voldelige mænd, hvis børn også begynder at slå fremtidige koner.

Jeg anerkender, at sådanne børn er mere tilbøjelige til at komme ind på en uheldig løbebane, når de har konstateret denne adfærd på nærmeste hold i de påvirkelige ungdomsår og spejlneuronerne sætter i gang med at kopiere omverdenen. Men det er stadig kun en tilbøjelighed. Ingen, og jeg understreger ingen, tvinger dem til at slå eller begynde at drikke. Det er og bliver ens eget valg. Vi har magten til at bryde en løbebane og gøre det rigtige. Det er op til os selv at påtage os dette ansvar.

2 BRØDRE = 2 FORSKELLIGE RESULTATER

Jeg læste en interessant historie om dette i Anthony Robbins tankevækkende bog ”Væk din indre gigant”. Historien går på en modbydelig mand, der både var stofmisbruger og alkoholiker. Han aftjener i dag en livstidsdom for mord, da han uden mening dræbte en ekspedient, ”der kom i vejen” under et køb af nogle tiltrængte øl. Manden har 2 sønner, der blev født med 11 måneders mellemrum. Den ene søn blev ligesom faderen og indtog euforiserende stoffer i stor stil og levede af at stjæle, indtil også han blev anholdt for mord.

Den anden søn lever et helt andet liv. Han er lykkeligt gift med en kvinde, han elsker og har tre børn sammen med hende. Han er i god form og er hverken afhængig af stoffer eller alkohol. Han trives desuden i sit job som regionchef i en større koncern. Hvordan kan det lade sig gøre, at 2 børn med den samme opvækst opnår så forskellige liv? Uden den anden vidste det, blev det begge brødre stillet spørgsmålet:

”Hvorfor er dit liv blevet sådan”?

De gav overraskende nok det samme svar:

”Hvad skulle jeg ellers være blevet til med sådan en far”?

Ingen skal komme og påstå, at vi ikke selv har ansvaret for vores handlinger. Men når man tænker nærmere over dette, så er det jo en fremragende kendsgerning. For vi kan selv påvirke vores succes, glæde og omdømme!

Side 17 i din bog er helt fantastisk!

En herlig besked at få fra en læser. Jeg ved selvfølgelig ikke, om de andre 99 sider er noget hø – men som erklæret Optimist antager jeg, at netop denne side 17 var den tand bedre. Her er side 17 fra min første bog “Det Handler om dig selv” – et indspark om, hvordan hjernen virker:

SIDE 17

Hvis noget skal give mening for os, så bliver man nødt til at vide en smule om, hvordan vores hjerne er bygget op. Kort fortalt, så består vores hjerne af 2 hjernehalvdele. En venstre hjernehalvdel og en højre hjernehalvdel. Jeg har læst mange bøger om hjernen, og der er lidt forskellige fortolkninger om, hvordan de 2 hjernehalvdele arbejder. Den mest populære er, at den venstre hjernehalvdel er den logisk tænkende, mens den højre hjernehalvdel står for den kreative tankegang.

Faktum er i hvert fald, at praktisk taget alle mennesker benytter sig af begge hjernehalvdele. Det interessante i forhold til motivation er her, at hver hjernehalvdel stiller hver sit spørgsmål før en given opgave:

– Venstre hjernehalvdel spørger: Hvordan løser jeg den opgave?

– Højre hjernehalvdel spørger: Hvorfor skal jeg løse denne opgave?

Alle mennesker har præference for en af de 2 hjernehalvdele. Det betyder, at nogle mennesker stiller spørgsmålet ”hvordan” først, mens andre starter med at spørge ”hvorfor”. Men da vi som bekendt benytter begge hjernehalvdele, så vil vi have svar på begge spørgsmål, hvis en opgave skal give mening for os. Vil vi gøre en forskel i en given situation, skal vi altså sørge for, at begge spørgsmål er besvarede. Her bør man altid tænke på ordene fra en kendt filosof, der proklamerede:

Den der har et stærkt nok ”hvorfor” kan klare næsten ethvert ”hvordan” – 
Nietzche

Jeg kender til alt for mange ledere, der kun formår at besvare det første spørgsmål, nemlig hvordan deres medarbejdere skal løse en opgave. Dette er en kæmpe fejl og følgevirkningerne er enorme. Der er selvfølgelig intet galt i at fortælle eller endog vise, hvordan man gør en given ting. Amerikanerne hylder ligefrem de ledere, der kan ”walk the talk”.

Spørgsmålet om hvordan, skal selvfølgelig besvares. Men vil man som leder sikre sig, at ens medarbejdere er motiverede og dermed udfører det bedst mulige stykke arbejde, så sætter man tid af til at forklare spørgsmålet om hvorfor. Det er både vigtigt, det haster og det giver mening. Uanset hvor travlt man måtte have som leder. ROI’en (Return On Investment) på tidsforbruget ved at besvare dette spørgsmål vil få enhver økonom til at slikke sig om munden.

Ikke at gøre noget – er også en handling

Mange, jeg har trænet gennem årene, har fundet motivation til at handle ved at blive bekendt med ovenstående budskab. Hvis man ikke gør noget, så handler man jo også. Lad mig komme med et eksempel.

En af mine private venner oplevede en del frustration i en afdeling, som han var chef for. Der var omkring 10 mennesker i afdelingen, men en af dem skilte sig markant ud. Det var en temperamentsfuld herre, der råbte, skreg, var aggressiv, hidsig og udstyret med så kort en lunte, at en ”You can’t be serious”-råbende John McEnroe ville se helt from ud i sammenligning. De kaldte ham for den islandske vulkan.

Medarbejdere var voldsomt frustrerede over de daglige vredesudbrud fra vulkanen, som dog besad en betragtelig know-how om virksomhedens produkter. Lederen, min kammerat, gjorde ingenting. En dag sad vi og nød en øl, hvor jeg fik fremlagt problemstillingen. Det gav følgende dialog:

Mig: – Hvorfor siger du til afdelingen, at vulkanens opførsel er acceptabel?

Vennen: – Det har jeg da aldrig nogensinde sagt?

Mig: – Ok. Men har du sagt, at det på ingen måde er acceptabelt og givet vulkanen en advarsel?

Vennen: – Naaarrrhhh…. Det har jeg jo heller ikke. Men vulkanen ved en masse…

Mig: – STOP! Hvis du ikke tydeligt har kommunikeret, at opførslen på ingen måde kan accepteres, så har du stiltiende sagt, at opførslen er i orden.

Dagen efter blev der sat nye retningslinjer i afdelingen. Husk at din manglende handling – faktisk ER en handling!

Man kan også se det på denne måde:

  • Giver du IKKE blomster til konen – hvad signalerer du så?
  • Roser du IKKE dine ansatte – hvad signalerer du så?
  • Er din telefon vigtigere end dine børn – hvad signalerer du så?
  • Giver du ALDRIG komplimenter til din mand – hvad signalerer du så?

De bedste intentioner er intet værd uden handling. Det svarer til at have et mål uden en deadline. Et mål uden en deadline er intet andet end en drøm. Du har måske en drøm om, at have et stærkt personligt brand – uden på nogen måde at være i nærheden. Men begynder du først at handle – så sker der pludselig noget!

Uddrag fra min bog ”Det handler om dig selv”: https://optimisten.web1.best-one.dk/boeger/

Gu må man være skadefro – med den rigtige vinkel!

Jeg blev ringet op af en kammerat, der havde vundet en sag mod en dårlig chef. Han var voldsomt tilfreds. Ikke på grund af pengene, som han sagde, men på grund af oprejsningen.

Men han havde lidt dårlig samvittighed, da han følte sig skadefro overfor modparten. ”HOV STOP LIGE EN HALV”, nærmest udbrød jeg. Du anskuer situationen helt forkert. Det er din retfærdighedssans, der er blevet udfordret. Du er ikke et dårligt menneske, men reagerer, fordi du er blevet uretfærdig behandlet. Og det er helt i orden. Retfærdighedssansen ligger dybt ikke bare i mennesker, men også hos dyr.

Prøv at se (eller gense) denne fantastiske video på under ét minut, hvor to aber modtager forskellige belønninger for den samme handling. Det er den ene abe LANGT fra tilfreds med:

https://www.youtube.com/watch?v=-KSryJXDpZo

Jeg siger ikke, at vi skal juble, hvis det går andre dårligt. Men i mange tilfælde, kan vi med fordel tænke på, at det blot er vores retfærdighedssans, der er blevet udfordret. Og det er jo helt acceptabelt.

Når vores retfærdighedssans bliver udfordret, så har vi det med at reagere. Det gælder både i parforholdet eller på arbejdet. Hvis vi ikke føler, at vores indsats bliver belønnet retfærdigt eller vi får den opmærksomhed, som vi føler os berettiget til, så reagerer vi ofte markant. Et godt råd er, at vi hellere skal have fokus på, at komme uretfærdigheden til livs – enten ved at ændre vores egne tanker eller gøre opmærksom på uretfærdigheden overfor modparten.

Ansvar – burde der bygges en statue?

Den østrigske neurolog og holocaust-overlevende, Viktor Frankl, drømte i sin tid om et der blev bygget en ”Statue of Responsibility” på den amerikanske vestkyst. På østkysten står som bekendt Frihedsgudinden eller ”Statue of Liberty”.

Viktor Frankl ville have, at den nye statue skulle minde os om, at man ikke kan have frihed uden ansvar.

Det var fremragende tænkt. Og det gør sig i den grad gældende den dag i dag, hvor mange borgere sværger til en ”hvad har jeg ret til-mentalitet”, i stedet for et fokus på, hvordan man selv kan kontrollere sin situation.

Hvis vi kigger lidt nærmere på det engelske ord ”Responsibility”, så er det en sammentrækning af ”Respond Ability” – altså evnen til at respondere. På dansk hedder det ”Ansvar” eller evnen til at svare an på livets udfordringer.

Dette er en vigtig pointe: Hvis noget ikke går som vi ønsker det, så har vi selv ansvaret for at gøre noget ved situationen. Vi har også friheden til selv at kunne tage hånd om vores egen situation. Og det er en rigtig, rigtig god ting. Vi er altså ikke nødvendigvis et produkt af, hvad livet byder os udfordringer.

Dette er en af de væsentligste punkter i begrebet ”Optimisme”, hvor en Optimist aktivt gør noget ved den modgang, de står over for.

Kigger du i vinduet eller i spejlet?

Forhåbentlig gør du begge dele. Men hvornår du gør det er helt essentielt for dine resultater og dit personlige omdømme.

Her en kort præsentation af princippet om ”Vinduet & Spejlet.

Princippet bygger på situationer, hvor der opstår fejl. Her har mange mennesker en tendens til at kigge ud af vinduet og lede efter en at give skylden. ”Hvem fanden har lavet lort i dette her”? Hvis tingene derimod går godt, så skynder de selvsamme mennesker at kigge sig i spejlet og rose sig selv for den fine indsats. Intet kunne være mere forkert.

Der er intet galt med selvros og heller intet galt med af korrigere fejl. Men prioriteringen skal vendes på hovedet.

Man bør altid sig selv i spejlet, hvis der er opstået en fejl og stille det essentielle spørgsmål: ”Hvad kunne jeg have gjort bedre i denne situation”?  Det er essensen i at tage ansvar. Det er grundstenen i at tage kontrol over sit eget liv og indsats. Man kigger indad først. Er noget derimod gået fremragende, så glemmer man selvfølgelig ikke selvros – Men man udviser samtidig overskud og skynder sig hen til vinduet og leder efter nogen, der kan få kreditten for det gode resultat. Folk omkring dig vil vokse, for de elsker at blive anerkendt for deres indsats. Dit personlige brand vil også vokse, for du bliver kendt som en, der værdsætter andre og deres flid. Dit selvværd vil også vokse, for du gør ganske enkelt det rigtige i situationen. Hvilket du MEGET gerne må fortælle dig selv efterfølgende.

Den tidligere indiske premierminister, Indira Gandhi, beskrev princippet på følgende vis:

“There are two kind of people. Those who do the work and those who takes the credit. Try to be in the first group. There is a lot less competition”.

Da H.M. Dronningen ramte bullseye

”Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt”, lød opfordringen fra Hendes Majestæt under Nytårstalen.

Jeg var ikke videre begejstret, da jeg hørte ordene, men igen, jeg var heller ikke afvisende. For der kom vel noget mere? Det gjorde der og nu blev det pludselig genialt. H.M. Dronningen fortsatte:

”Nogen vil helst gå en tur i skoven, andre foretrækker at lytte til musik eller se en tv-serie. Peronligt vil jeg helst sidde med et sytøj eller en skitseblok”.

NU snakker vi – og jeg forstod præcis, hvad hun mente. Sådan Hendes Majestæt Dronningen. Hun ramte bullseye med sin pointe.  En pointe, som jeg har adresseret talrige gange under mine foredrag rundt omkring i landet. Budskabet er simpelt:

GØR NOGET MERE AF DET, DER GØR DIG GLAD!

Vi har en tendens til at fare rundt og gøre en masse ting af pligt. Noget der forventes af os.

Eksempelvis er mange mennesker sammen med andre mennesker af pligt. For sådan plejer det jo at være. Her har jeg en klar opfordring: Brug mere tid på dit A-hold og mindre tid på dit B-hold. Vær sammen med dem, der gør dig glad, bakker dig op og inspirere dig. Dem der altid vil stå op for dig, fortjener din fulde opmærksomhed. Og glem alle dem, der ikke vil dig det bedste.

Livet er for kort til at vi skal ærgre os unødigt. Så skru op for de ting, der glæder dig. Eksempelvis:

  • Bliver du glad af at gå en tur? Så bind snørebåndene noget oftere.
  • Får du det godt af at købe blomster til konen? Så køb nogle flere.
  • Kan du lide dit selvbillede, når du giver andre komplimenter? Så ros alle dem du kan.
  • Elsker du kulturelle oplevelser? Så få bestilt nogle billetter.

Pointen er simpel: Gør noget mere af det, som gør dig glad.

”Det er slet ikke så unyttigt endda”, sluttede H.M. Dronningen. Og hvor har hun dog ret!

,

Forvent det værste – et misforstået koncept

Nogle mennesker lever efter devisen om, at hvis de forventer det værste, så undgår de at blive skuffede.

Jeg kan simpelthen ikke tilslutte mig denne leveregel. Det kan videnskaben heller ikke. Tænk at bygge sit liv op efter at undgå at blive skuffet? Det er måske ikke et fattigt liv, men det er helt sikkert et begrænset et af slagsen.

Personligt vil jeg meget hellere jagte et liv med sejre, opture og begejstring. Med fare for, at jeg en gang i mellem bliver skuffet. Det er helt i orden. Skuffelsen minder mig bare om, hvorfor jeg gerne ville lykkedes med noget til at starte med. Jeg vil anbefale, at du gør det samme.

En verdenskendt undersøgelse fra bogen ”Pygmalion in the Classroom” skrevet af Robert Rosenthal sætter fokus på læreres forventninger til deres elever. Forsøget gik på to lærere, der hver fik tildelt et hold elever til et projekt. Den ene lærer fik at vide, at hun havde fået de absolut bedste og klogeste elever på hele årgangen. Den anden lærer fik at vide, at han havde fået alle problembørnene fra skidte kår og de mest uintelligente. Faktum var, at der overhovedet ikke var nogen målbar forskel på de to grupper af elever. Men resultaterne var interessante og i den grad forskellige: Læreren med de ”gode” elever havde forventet nogle fantastiske resultater, hvilket var præcis, hvad hun fik. Den anden lærer havde stikmodsatte forventninger og fik nogle elendige resultater med projektet. Undersøgelserne er blevet gentaget mange gange med samme resultater.

Så begynd at forvent, at nogle gode ting vil ske for dig. Det vil ikke lykkedes altid og du vil blive skuffet fra tid til anden. Men dine succesoplevelser vil stige på grund af dine forventninger. Så forvent et godt møde med en kunde, en dejlig weekend med konen, et godt foredrag etc.

Mænd tjener mere end kvinder

En interessant og uretfærdig statistik viser, at mænd tjener flere penge end kvinder – også når man sammenligner fuldstændig ens forudsætninger: Samme uddannelse, samme alder, samme erfaring etc. Dette er i sig selv urimeligt, men vi kan lære meget af en af teserne bag dette fænomen. Mænd har simpelthen (generelt) højere forventninger til sig selv end kvinder har. Det kan da godt være, at der er 7 af jobopslagets 8 punkter, som de ikke kender så meget til. Men den sidste har de helt styr på og det får de sikkert også med resten. Hvor svært kan det være?

Kvinderne har (generelt) et mere realistisk syn på sig selv og har lidt for meget fokus på de ting, de ikke helt har styr på. Deres forventninger er derfor lavere til jobsamtalen og resultaterne viser, at de ender med at modtage en lavere løn. De får ikke solgt sig selv lige så selvsikkert ind. Retfærdigt? Nej. Men høje forventninger er gode for os.

Som en universel lov foreskriver det: Du får, hvad du forventer, og ikke nødvendigvis, hvad du fortjener.

Tanker og Sygdom

En fascinerende historie oprandt tilbage i 1957. Her havde dr. Philip West en patient ved navn mr. Wright, som led af en fremskreden kræft af typen lymfosarkom. De havde prøvet adskillige behandlinger, men intet havde virket. Tiden var nu knap, og mr. Wright havde kræftsvulster på størrelse med appelsiner over hele kroppen. Dr. West gav ham maksimalt en uge at leve i. Mr. Wright ønskede brændende at overleve og knyttede sit håb til et helt nyt præparat ved navn Krebiozen.

Præparatet blev dog kun tilbudt ved kliniske forsøg på patienter, der havde tre måneder tilbage at leve i. Så mr. Wright var ganske enkelt for syg til at modtage behandling. Han gav dog ikke op og plagede løs, indtil dr. West forbarmede sig. Han gav sin patient medicinen om fredagen, men troede ikke på, at denne ville overleve weekenden. Desto større var chokket, da dr. West om mandagen kunne konstatere, at ”svulsterne var smeltet som snebolde på et varmt komfur” – og nu kun var halvt så store. Ti dage efter forlod mr. Wright hospitalet fri for kræft.

Dr. West var forbløffet og begejstret på samme tid. Han roste Krebiozen som en mirakelmedicin. Problemerne opstod to måneder senere, hvor den videnskabelige litteratur begyndte at skrive om medikamentet. Det virkede simpelthen ikke ifølge undersøgelserne. Den ellers helbredte patient, mr. Wright, læste dette og kom nu i tvivl. Resultatet? Hans kræft kom pludselig igen.

Tilbage på hospitalet var dr. West i syv sind. Han havde jo med egne øjne set, at kræften forsvandt. Så han besluttede sig for at bruge list over for mr. Wright (En pæn måde at sige, at han løj patienten direkte op i hans åbne ansigt). Han sagde, at de første forsendelser var blevet rystet under transporten og dermed gjort mindre effektive. Nu havde han fået noget helt frisk medicin, der var meget koncentreret. Herefter sprøjtede dr. West destilleret vand ind i sin patient. Resultatet? Endnu engang blev mr. Wright mirakuløst kureret for kræft, og svulsterne skrumpede ind.

Men to måneder efter offentliggjorde den amerikanske lægeforening en landsdækkende undersøgelse af Krebiozen, der viste, at medikamentet var fuldstændig virkningsløst. Mr. Wright læste desværre også dette og døde to dage senere!

Der findes tusindevis af lignende eksempler i medicinske tidsskrifter og diverse bøger. Så vores tanker er vigtige. Men vi bestemmer dem heldigvis selv!

Eksemplet er taget fra min nye bog: Hverdagsglæde