Hånden på hjertet – jeg er mega stolt og synes, det er uvirkeligt. Men jeg har blot fulgt min egen opskrift på succes. Den virker. Brug den, hvis du har lyst!

Læs artikel på LinkedIn

Det hele handler først og fremmest om MOTIVATION!

Dette er i sig selv et kæmpe emne, som der er skrevet mange og lange bøger om. Problemet er bare, at talrige mennesker ikke har tid til at læse lange bøger. De vil gerne have nogle simple værktøjer, der virker – NU! Jeg har gennem årene fundet en simpel model, der virker. Kort og godt skal man sikre sig 3 ting, før man påbegynder en opgave:

Det skal være vigtigt.
Det skal haste.
Det skal give mening.

Hvis man ikke kan sætte flueben ud for ovenstående 3 punkter, så siger al min erfaring mig, at en opgave aldrig bliver optimalt udført. Selvfølgelig laver vi en hel masse ting, der ikke kræver ovenstående fokus, og som vi uden problemer kan fuldføre til topkarakterer. Vi kan nemt tømme opvaskemaskinen, besvare en mail med en prisforespørgsel eller køre bilen hjem fra arbejde uden at fare vild. Det er ikke de opgaver, som jeg taler om. Nej, det er de opgaver, som gør en forskel. De opgaver, der er med til at definere os som mennesker eller kollegaer. Hvis du tænker tilbage på en opgave, hvor du ikke har været helt tilfreds med din egen indsats, så vil du med garanti kunne finde fejlen i et af ovenstående 3 punkter. Det kunne være, at du gerne ville tabe dig, fik trænet et par enkelte gange for så at give op igen. Måske du gerne ville dygtiggøre dig og fandt frem til flere spændende kurser, men aldrig meldt dig til. Eller du længe har tænkt på at genoptage en fritidsinteresse, som du har været god til – og du stadig tænker.

1) DET SKAL VÆRE VIGTIGT

Hvis du ikke føler en opgave som vigtig, så vil du ikke bare udføre et middelmådigt arbejde, du vil også have en tendens til at udskyde opgaven i flere omgange. Dette tilfælde har adskillige rygere været udsat for. De har måske et lille ønske om at stoppe med at ryge. De ved godt, at det ikke er videre sundt, og deres lunger tager mere og mere skade. De fortæller endda tit omverdenen, at de snart vil stoppe med at ryge. Men det er først, når de får en direkte advarsel fra lægen om, at hvis de ikke kvitter smøgerne, så vil de ikke se deres børnebørn vokse op, at de rent faktisk stopper med at ryge. Lige pludselig er det ikke bare vigtigt. Det både haster og giver mening.

2) DET SKAL HASTE

Selvom vi er helt overbeviste om, at et givent emne er vigtigt, så har vi stadig problemer med at komme i gang, hvis vi ikke føler, opgaven haster. Personligt har jeg i skolen påbegyndt alt for mange stile og blækregninger i sidste øjeblik. Jeg vidste jo godt, at de var vigtige, og de blev da også afleveret til tiden – men da de ikke hastede, så begyndte jeg arbejdet for sent, og resultatet blev aldrig det optimale. Jeg ved, der er flere af jer, der kan nikke genkendende til denne problemstilling.

Man kan også tage et andet eksempel med os forældre. Jeg har talt med flere forældre, der bruger alt for lidt tid på at snakke med deres børn. De ved godt, at det er vigtigt. Der er slet ingen tvivl i deres sind om, at det er vigtigt. Men det haster jo ikke. Der er også en dag i morgen, og der kommer sikkert også en ny af slagsen i overmorgen. Derfor bliver de grebet af den travle hverdag, og pludselig er der gået en årrække, og børnene er blevet teenagere. Nu gider teenagerne ikke længere snakke med forældrene om deres problemer, da mor og far ikke var til stede tidligere og ville hjælpe med de for børnene ”store” problemer, som sidekammeratens tilbøjeligheder som viskelædertyv eller lignende. Dette var store problemer for børnene dengang, hvorfor man som forældre bør møde dem der, hvor de er. Uanset om det i vores verden er et ubetydeligt problem. Men nu har børnene vænnet sig til, at forældrene ikke er der ved problemstillinger. De går nu til andre for råd og vejledning om deres teenageproblemer. Her taler vi om problemer, som forældre rigtig gerne vil rådgive om. For nu er det pludselig vigtigt i vores verden også. Den vigtige opgave, der ikke hastede, har slået fejl.

3) DET SKAL GIVE MENING

Det tredje vigtige punkt i opskriften er, at det skal give mening. Vi kan sagtens have en opgave, der både haster og er vigtig – flere af os har sikkert haft en chef, der var fremragende til i utvetydige vendinger at fortælle os, hvor meget en opgave hastede, og hvor vigtig den var, hvis vi fortsat ønskede at modtage almisser til den første i måneden og forblive i rollen som ansat i virksomheden – men giver det ikke mening for os, så kommer vi aldrig helt i mål.

Vi skal brænde for en opgave eller et mål, hvis vi ønsker en succes! Og vi brænder ikke for noget, hvis det ikke giver mening.

Hvis noget skal give mening for os, så bliver vi nødt til at vide en smule om, hvordan vores hjerne er bygget op. Kort fortalt, så består vores hjerne af 2 hjernehalvdele. En venstre hjernehalvdel og en højre hjernehalvdel. Jeg har læst mange bøger om hjernen, og der er lidt forskellige fortolkninger om, hvordan de 2 hjernehalvdele arbejder. Den mest populære er, at den venstre hjernehalvdel er den logisk tænkende, mens den højre hjernehalvdel står for den kreative tankegang.

Faktum er i hvert fald, at praktisk taget alle mennesker benytter sig af begge hjernehalvdele. Det interessante i forhold til motivation er her, at hver hjernehalvdel stiller hver sit spørgsmål før en given opgave:

– Venstre hjernehalvdel spørger: Hvordan løser jeg den opgave?

– Højre hjernehalvdel spørger: Hvorfor skal jeg løse denne opgave?

Alle mennesker har præference for en af de 2 hjernehalvdele. Det betyder, at nogle mennesker stiller spørgsmålet ”hvordan” først, mens andre starter med at spørge ”hvorfor”. Men da vi som bekendt benytter begge hjernehalvdele, så vil vi have svar på begge spørgsmål, hvis en opgave skal give mening for os. Vil vi gøre en forskel i en given situation, skal vi altså sørge for, at begge spørgsmål er besvarede. Her bør man altid tænke på ordene fra en kendt filosof, der proklamerede:

”Den, der har et stærkt nok ”hvorfor”, kan klare næsten ethvert ”hvordan”.

– Nietzche

Præcis sådan havde jeg det, da jeg skulle skrive min første bog. Det var vigtigt, da det ville understøtte min nye forretning med at sælge foredrag og kurser. Det hastede også, da jeg gerne ville kunne betale mine regninger. Og så gav det 100 % mening, da jeg kunne besvare både hvordan (via netværket) og hvorfor (da det ville flytte mig op i en anden liga som ekspert).

Her er historien om en para-atlet, der er blevet en af mine personlige helte. Navnet er Daniel Wagner, og hans ord har brændt sig ind i min bevidsthed!

14 år gammel deltog Daniel ved en gymnastikopvisning. Under et trampolinspring landede han forkert, og den ene knæskal satte sig op midt på låret. På hospitalet gjorde flere komplikationer under en 13 timer lang operation, at valget stod mellem at miste livet eller benet. De valgte benet.

Da Daniel vågnede op efter operationen, var benet blevet amputeret over knæet.

Et urimeligt nyt vilkår for en teenager. Daniel så det dog netop som et vilkår, og han har aldrig grædt over situationen. Men ifølge hans egne ord så fandt han lynhurtigt ud af, hvad der var vigtigt for ham her i livet.

Daniel ville tilbage til sporten og kastede sin kærlighed på længdespring og løb. Han har gjort det fantastisk og har opnået langt mere end de fleste. Hvilket flere OL-medaljer og verdensrekorder i længdespring vidner om. På et tidspunkt traf han en enorm beslutning. Han ville også med til De Paralympiske Vinterlege. Det krævede et skifte til en helt ny sportsgren. Men det lykkedes, og som den eneste dansker kvalificerede han sig til vinter-OL i 2018 – i hele to sportsgrene – og bliver Årets Para-atlet samme år.

Hæderen fortsatte, da Daniel Wagner ligeledes vandt Sport-kategorien ved Optimisternes Award Show, hvor han fik enorme klapsalver, da han indtog scenen. Under sin rørende takketale blev der helt stille blandt publikum. Det var i dette øjeblik, hvor han udtalte følgende ord, der har brændt sig ind i bevidstheden hos mig:

”Jeg er flere gange blevet spurgt, om jeg vil have mit ben igen, hvis det var muligt. Det vil jeg selvfølgelig gerne. Man er nu engang meget mere funktionel med to ben. Tro mig. Men hvis det skulle være på bekostning af den person, som jeg er blevet i dag – så er jeg ikke helt sikker”.

Sådan. En ung mand på 25 år har talt. Og en ung mand, som vi er mange, der kan lære en hel del af! Modgang gør os ganske enkelt stærkere.

Vores tid er blevet ramt af et kæmpe indtog af elektroniske enheder, der gør det muligt at styre store dele af vores sociale liv fra sofaen. Det er en bekymrende tanke. Der er flere faresignaler for, at vores evne til at have dialog med hinanden er under pres. Og vi ved ikke helt, hvor vi ender eller endsige, hvor vi er på vej hen. Dog mener jeg, på baggrund af flere opløftende oplevelser den forgangne måned, at vi skal vente lidt med at skrive nekrologen over Den Personlige Kontakt.

De seneste 30 dage har jeg overværet interessante foredrag med iværksætterikonet Jesper Buch, elitesoldaten Thomas Rathsack og stifteren af Saxobank Lars Seier Christensen. Alle kunne de begejstre publikum på hver deres måde. De tre inspirerende herrer har givet deltagerne håb, de har udleveret mentale værktøjer og løftede pegefingre. Og det på en måde, der har efterladt tilhørerne i så opløftet en stemning, som det ville være umuligt at genskabe via en video fundet på YouTube.

Personligt har jeg samlet set den seneste måned optrådt for mere end 3.000 mennesker. Både via mine egne foredrag om Optimisme og med Anders Bircow og Søren Lynge via vores show om de 3 Skvat, der gør noget ved problemerne. Det er fantastisk at opleve latterbrøl, god energi og se blikket i øjnene, når publikum konstaterer, at det rent faktisk selv er i kontrol over sit eget humør.

Den personlige kontakt KAN bare noget!

En interessant undersøgelse kører på, hvordan vi opfører os, når vi ser en film derhjemme i sofaen sammenlignet med, hvis vi ser den samme film i biografen. Vi griner ganske enkelt 4 gange mere, når vi er sammen med andre!

Jo, det BETYDER noget at være sammen med andre!

Vi er jo også stammefolk. Det ligger i vores gener. Det er sådan, vi ER. Vi elsker at høre til, og vores bedste succeser er dem, som vi har sammen med andre!

Så for at omskrive et berømt citat fra Mark Twain, så vurderer jeg rygterne om Den Personlige Kontakts død som stærkt overdrevne!

Artiklens overskrift er IKKE lige præcis det, som man gider at høre! Puha, det gør ondt, jeg har fejlet, jeg er ikke god nok!

Men tænk lige over det én gang til. Hvis det nu vitterlig ER din fejl – hvad så? Ja, så er der faktisk en kæmpe fordel forbundet med dette. For så kan DU påvirke det. Tænk på alternativet. Du har opnået nogle resultater, som du gerne vil have forbedret. Men det er ikke DIN fejl. Det er nogle andres. Hvad så? Ja, så må du pænt sætte dig ned og vente på, at nogle andre gør noget anderledes, så du kan opnå dine resultater.

Det vil være ærgerligt. For så har du lagt ansvaret for din succes over på andre.

På et tidspunkt skulle jeg træne en sælger, der var langt efter sine budgetter. Han havde en masse undskyldninger, der gik i retning af, at konkurrenterne var gode, og deres egne produkter var for dårlige. Det var elendige undskyldninger, da alle hans kollegaer lå pænt med på budgetterne. Vi kiggede derefter på hans indsats og kunne konstatere flere graverende fejl, som han personligt havde lavet.

Her brød jeg ud i overskriften til denne artikel: ”Tillykke med det. Det er din fejl”!

”Hvad snakker du om?”, udbrød den slagne sælger. ”Hvordan kan det være positivt, at jeg har begået alle de fejl”?

Jo, det kunne det, for alle de fejl kunne han jo bare rette. Hele kontrollen lå i hans eget skød. I tilgift skulle han heller ikke vente på nogen. Han kunne bare gå i gang. Og straks han gjorde tingene anderledes, begyndte han at opnå de samme resultater som sine kollegaer.

Men hvad med vores arbejdsdag eller vores parforhold?

Alt for mange mennesker lever efter, om ens chef eller en kollega har en en god eller dårlig ”hårdag”. Hvis nu bare han eller hun er glade – så bliver min dag også god. Det er ærgerligt. Du må aldrig lægge kontrollen for dit velvære over på andre. Enten siger du fra, eller så finder du dig et andet arbejde. Ganske enkelt. Tag kontrollen over dit liv tilbage. Hvis du ikke er glad, så er det DIT ansvar at finde en løsning.

Det samme gør sig gældende i parforholdet. Hvis dit forhold går og halter lidt, så se på det som din fejl og tænk på en løsning:

  • Gør opmærksom på de ting, der irriterer dig, og bed om at få dem rettet. Det er din fejl, at du ikke har gjort opmærksom på dette før.
  • Hvis du irriterer dig over ligegyldige banaliteter, som et toiletbræt, der ikke er slået op eller ned eller en tandpastatube, der er trykket sammen midt på – så tænk anderledes. Det er din fejl, at du har givet de små ting alt for stor værdi.
  • Hvis du vitterlig er i et dårligt parforhold, hvor I er vokset fra hinanden. Så se at komme videre med det samme. Det er din fejl, at det har været ved så længe.

Måske eksemplerne fremstår hårde. Men det gode ved alle tre eksempler er, at kontrollen over din trivsel ligger samme sted – hos dig selv!

Et af de helt store plusser ved at afholde Award Showet for Årets Optimister – er alle de fantastiske mennesker, som jeg møder på rejsen.

Sidste uge var ingen undtagelse, da min kone og jeg skulle mødes med Ole Henriksen, der er nomineret til Årets Optimist 2018. Vi glædede os. Havde altid været fan af det evigt positive og glade menneske. Vi var sikre på, at timerne i cremekongens selskab ville blive en stor oplevelse. Og vi skulle ikke blive skuffede. Langt fra!

På vej til mødet kom jeg til at tænke på det gamle mundheld: ”Vores omdømme er vores vigtigste CV”. I den terminologi har jeg sjældent set et bedre CV end Ole Henriksens. Hvis vi dykker bare en lille smule ned i dette, så er der faktisk nogle rigtig gode råd til alle os andre. For vores omdømme kaster nogle sidegevinster af sig, som vi måske ikke lige går og tænker på i dagligdagen:

Psykologen Edward Thorndike står bag et fremragende videnskabeligt studie om den menneskelige opfattelse af andre mennesker, produkter og firmaer. Han kaldte det ”The Halo Effect”. Thorndike fandt frem til, at vi mennesker kan skabe en såkaldt halo-effekt om et menneske eller et produkt ud fra en yderst begrænset viden. Thorndike undersøgte dette via grundige studier og fandt bl.a. frem til:

  • At vi vurderer smukke mennesker til at have en bedre uddannelse og højere indkomst end dem, vi finder knap så smukke
  • At vi vurderer hele en virksomhed positivt, hvis vi har haft en god oplevelse med et enkelt produkt (Apples salg af computere steg eksempelvis markant, da Ipod’en blev en succes)

Tilbage til mødet med Ole Henriksen. Uden jeg nogensinde havde mødt ham, så vurderede jeg  ham til at være et positivt og optimistisk menneske. Sådan fremstod han i de interviews, jeg havde set med ham på TV. Men jeg opfattede ham også som ærlig, principfast, et værdimenneske, intelligent, en god kammerat og en god ægtemand. Det var hans omdømme i min verden. Det var halo-effekten.

Det er vigtigt at tænke på, at vores omdømme, skabes af alle vores handlinger. Og dine handlinger bestemmer du selv. Eksempelvis:

  • Overholder du altid dine aftaler, bliver du opfattet som pligtopfyldende – eller omvendt
  • Smiler du altid til andre mennesker, bliver du opfattet som glad – eller omvendt
  • Uddeler du altid komplimenter, bliver du opfattet som positiv og rosende – eller omvendt
  • Udstråler du altid engagement, bliver du opfattet som energisk – eller omvendt

Alle dine handlinger skaber dit omdømme – så beslut dig i dag for, hvad du vil være kendt for – og opfør dig sådan. Det vil sprede sig som ringe i vandet, folk vil helt automatisk tillægge dig andre positive værdier – det kaldes ”halo-effekten”.

Og hvordan gik mødet så? Ja, Ole Henriksen er om muligt endnu mere glad, positiv , rosende, energisk og livsbekræftende, end vi havde forestillet os. Et fuldstændig fantastisk menneske. Vi var helt betagede. Vi havde det storslået i hans selskab.

Vores legendariske cheftræner stod stadig frisk i erindringen hos alle spillerne, selvom det var små 30 år siden, at han drev os rundt på fodboldbanerne. Han betød alverden for os dengang. Lærte os om sammenhold, evnen til at indgå i et team, kammeratskab, vindermentalitet og flid. Egenskaber der gælder langt uden for fodboldbanen og fortsat kan gøre en forskel i livet, hvis du praktiserer dem. Vi skylder ham meget. Her 30 år efter har han stadig en stor plads i vores hjerter.

Men han var blevet syg. Han havde fået kræft. En led sygdom, der året før tog hans kone væk. Nu var han kommet på plejecenter. Havde stadig mod på livet og skrev et optimistisk oplæg på Facebook: ”Kig gerne forbi. Jeg har kolde øl og god vin på bordet”. Super idé. Det ville vi gøre. Vi snakkede sammen nogle af de gamle fodboldgutter. Tænk hvis det gamle hold ville troppe op? Vores træner ville blive super glad. VI GØR DET! Vi venter lige til efter sommerferien. Vi har jo travlt lige nu. MEN EFTER SOMMERFERIEN – SÅ GØR VI DET!!!

Vi nåede det ikke. Vores elskede træner døde i løbet af sommerferien.

I fredags mødtes vi til begravelsen i stedet. Det er også vigtigt. Man viser sin sidste respekt. Det er en god følelse. Men for fanden hvor ville vi da bare gerne kunne have spolet tiden tilbage og have ført vores plan ud i livet. Den mulighed er nu forpasset. Det kommer aldrig til at ske. Vi forspildte vores chance. Og nu sad vi til begravelsen.

I netop dette øjeblik, mens sønnen holdt en rørende tale i kirken, kom jeg med tårer i øjenkrogene til at tænke på en anden ting, som vores træner lærte os: ”Lad være med at fokusere på den brændte chance. Tænk på, hvordan du sparker den næste i mål!”

Det var (og er) vise ord. Til ære for vores træner vil jeg efterleve dette princip. Jeg vil ikke ærgre mig over, at vi ikke besøgte ham inden døden. I stedet vil jeg forpligte mig til at gribe muligheden næste gang. Jeg vil ikke længere udskyde ting, der bør gøres med det samme. Listen er lang og individuel, men den gælder for alle. Lad os gøre noget i stedet for at lade det blive ved tanken. Her er et par eksempler:

  • Fortæl din partner, at du elsker vedkommende
  • Ros dine børn og brug lidt mere tid med dem
  • Gør noget ved den drøm, du længe har haft
  • Giv et kompliment til en kollega, der altid er glad
  • Begrav stridsøksen med en, som du ret beset holder rigtig meget af

Det kan man faktisk bruge til ret meget. Men svarene ligger ikke de mest oplagte steder.

Først til historien. Da jeg var i starten af 30’erne var jeg i super god form og løftede på et tidspunkt 122,5 kilo i bænkpres. Det var en flot rekord, syntes jeg. Da jeg mange år senere fyldte 43 år, satte jeg et mål om at slå den oprindelige rekord. Det ville være sejt at være + 40 år og stærkere end nogensinde, tænkte jeg. Primitivt. Ja, det indrømmer jeg! Her 16 måneder senere har jeg netop slået rekorden og løftet 125 kilo. Jeg var skideglad og en god portion stolt.

Da jeg kom hjem, funderede jeg lidt dybere over min bedrift, og et spørgsmål stod helt klart? ”Hvad fanden kunne jeg egentlig bruge det til?” Det betyder ret beset intet i mit liv, hvor mange kilo jeg kan løfte. Men alligevel havde jeg en god følelse i kroppen. Jeg tænkte videre og kom frem til en ret interessant konklusion: Det er sidegevinsterne, der betyder noget. De afledte effekter. Konsekvenserne!

  • Konsekvens af mit mål om at slå rekorden: Jeg fik trænet mere = jeg kom i bedre form = mit humør blev bedre = mit selvværd steg = jeg performede bedre under mine foredrag

ISAAC NEWTON OG SOKRATES

På samme vis med en af de mest populære selvhjælpsøvelser i verden: Skriv 3 gode ting ved dit liv ned på en blok, inden du lægger dig til at sove. Isoleret betyder de 3 ting på blokken ikke meget. Men de afledte effekter er enorme. Du bliver mere taknemmelig, gladere, mere positiv, sover bedre, holder stress fra kroppen etc. Det er dokumenterbart!

Det interessante her er, at alle vores handlinger har konsekvenser. Uden undtagelse. Det er fakta, som på glimrende vis er demonstreret af prominente folk som Isaac Newton og Sokrates. Med andre ord, hver eneste gang du gør noget, så vil det have en eller anden form for konsekvens. Stor eller lille. Positiv eller negativ. Men en konsekvens – det har det!

Hvis du beslutter dig for at smile mere, så vil det 100 % sikkert have en effekt på dit liv.

Du kan også beslutte dig for at give 5 komplimenter hver eneste dag. Hvilke afledte effekter, tror du dette vil have? Tænk over det et øjeblik. Hvordan vil det påvirke dit personlige brand? Hvad vil folk nu tænke om dig? Vil de omgås dig på en anden måde? Vil de smile mere til dig? Vil de fortælle andre historier om dig til andre mennesker? Får du det selv godt ved at rose andre, så dit selvværd stiger?

Det er et interessant værktøj, som jeg varmt vil anbefale, at du benytter dig af!

Harvard University har gennem 75 år fulgt 724 mænd og testet dem på kryds og tværs. Hovedpointen i undersøgelsen er, at det er værdien af dine relationer, der har størst effekt på dit niveau af lykke!

Som erklæret Optimist glæder denne undersøgelse mig enormt. For jeg er overbevist om, at Optimister har langt bedre relationer end Pessimister.

I 2017 var der en dansk undersøgelse fremme om, at Optimister lever op til 7 år længere end deres pessimistiske modstykker. Der er stribevis af lignende undersøgelser, der bakker det positive livssyn op.

Men tilbage til min pointe om Optimister, og hvorfor de har bedre relationer end Pessimister. Du kan blot kigge på dig selv og spørge, hvem du helst vil tilbringe tid med:

  • En kværulant, der konstant jamrer sig over problemerne, giver andre skylden, dræner dig for energi og konstant fortæller dig, at dine drømme er uopnåelige
  • En løsningsorienteret person, der tror på et positivt udkomme af en given situation, tror på dine idéer og konstant bakker dig op?

Det giver sig selv. Vi kender alle mennesker, der dræner os for energi. Jeg har i mine bøger ofte slået et slag for, at du skal bruge tid på dit A-team og droppe dit B-team. Det er ikke usympatisk. Det er sund fornuft. Lige børn leger alligevel bedst.

Men hvilket hold spiller du selv på? Bliver du betragtet som en A-TEAM PLAYER?

Jeg vil anbefale dig, at du tænker over dit personlige brand. Hvad er du egentlig kendt for? Hvad mener andre mennesker om dig? Hvilket førstehåndsindtryk afleverer du i sociale kredse?

Husk på, at det ikke er mængden af relationer, som Harvard relaterer til. Det er kvaliteten af dem. Man kan føle sig ensom i et dårligt ægteskab og føle sig uden for i vennekredsen. Det giver ikke værdi – tværtimod.

Se videoen nedenfor, hvor professor Robert Waldinger blandt andet slår et slag for at skifte “screen time” ud med “people time”.

Det er i sig selv et godt råd!

Når du først begynder at tage 100 % ansvar for alle dine handlinger, så begynder der at ske spændende ting i dit liv! Og når du først erkender, at alle dine handlinger er 100 % op til dig selv, så har du pludselig en ekstremt kompetent cocktail og en nøgle til succes i dit liv.

Lad mig slå det fast med det samme. Vi arver ikke adfærd fra forældre, søskende eller bliver smittet af andre i omgangskredsen. Det er korrekt, at vi kan arve vores ansigtstræk, hårfarve og lignende fra vores forældre. Der er desværre også sygdomme, der er arveligt beslægtede. Men det er en decideret ansvarsfraskrivelse, når forklaringen på vores uhensigtsmæssige adfærd sendes i retning af forældrene. Jo, man kan med rette tale om social arv, og der er ingen tvivl om, at mange har haft en hårdere barndom end andre. Der er mange alkoholiske fædre, hvis børn også begynder at drikke eller voldelige mænd, hvis børn også begynder at slå fremtidige koner.

Jeg anerkender, at sådanne børn er mere tilbøjelige til at komme ind på en uheldig løbebane, når de har konstateret denne adfærd på nærmeste hold i de påvirkelige ungdomsår og spejlneuronerne sætter i gang med at kopiere omverdenen. Men det er stadig kun en tilbøjelighed. Ingen, og jeg understreger ingen, tvinger dem til at slå eller begynde at drikke. Det er og bliver ens eget valg. Vi har magten til at bryde en løbebane og gøre det rigtige. Det er op til os selv at påtage os dette ansvar.

2 BRØDRE = 2 FORSKELLIGE RESULTATER

Jeg læste en interessant historie om dette i Anthony Robbins tankevækkende bog ”Væk din indre gigant”. Historien går på en modbydelig mand, der både var stofmisbruger og alkoholiker. Han aftjener i dag en livstidsdom for mord, da han uden mening dræbte en ekspedient, ”der kom i vejen” under et køb af nogle tiltrængte øl. Manden har 2 sønner, der blev født med 11 måneders mellemrum. Den ene søn blev ligesom faderen og indtog euforiserende stoffer i stor stil og levede af at stjæle, indtil også han blev anholdt for mord.

Den anden søn lever et helt andet liv. Han er lykkeligt gift med en kvinde, han elsker, og har tre børn sammen med hende. Han er i god form og er hverken afhængig af stoffer eller alkohol. Han trives desuden i sit job som regionschef i en større koncern. Hvordan kan det lade sig gøre, at 2 børn med den samme opvækst opnår så forskellige liv? Uden den anden vidste det, blev begge brødre stillet spørgsmålet:

”Hvorfor er dit liv blevet sådan?”

De gav overraskende nok det samme svar:

”Hvad skulle jeg ellers være blevet til med sådan en far?”

Ingen skal komme og påstå, at vi ikke selv har ansvaret for vores handlinger. Men når man tænker nærmere over dette, så er det jo en fremragende kendsgerning. For vi kan selv påvirke vores succes, glæde og omdømme!

En herlig besked at få fra en læser. Jeg ved selvfølgelig ikke, om de andre 99 sider er noget hø – men som erklæret Optimist antager jeg, at netop denne side 17 var den tand bedre. Her er side 17 fra min første bog “Det handler om dig selv” – et indspark om, hvordan hjernen virker:

SIDE 17

Hvis noget skal give mening for os, så bliver man nødt til at vide en smule om, hvordan vores hjerne er bygget op. Kort fortalt, så består vores hjerne af 2 hjernehalvdele. En venstre hjernehalvdel og en højre hjernehalvdel. Jeg har læst mange bøger om hjernen, og der er lidt forskellige fortolkninger om, hvordan de 2 hjernehalvdele arbejder. Den mest populære er, at den venstre hjernehalvdel er den logisk tænkende, mens den højre hjernehalvdel står for den kreative tankegang.

Faktum er i hvert fald, at praktisk taget alle mennesker benytter sig af begge hjernehalvdele. Det interessante i forhold til motivation er her, at hver hjernehalvdel stiller hver sit spørgsmål før en given opgave:

– Venstre hjernehalvdel spørger: Hvordan løser jeg den opgave?

– Højre hjernehalvdel spørger: Hvorfor skal jeg løse denne opgave?

Alle mennesker har præference for en af de 2 hjernehalvdele. Det betyder, at nogle mennesker stiller spørgsmålet ”hvordan” først, mens andre starter med at spørge ”hvorfor”. Men da vi som bekendt benytter begge hjernehalvdele, så vil vi have svar på begge spørgsmål, hvis en opgave skal give mening for os. Vil vi gøre en forskel i en given situation, skal vi altså sørge for, at begge spørgsmål er besvarede. Her bør man altid tænke på ordene fra en kendt filosof, der proklamerede:

Den, der har et stærkt nok ”hvorfor”, kan klare næsten ethvert ”hvordan” – 
Nietzche

Jeg kender til alt for mange ledere, der kun formår at besvare det første spørgsmål, nemlig hvordan deres medarbejdere skal løse en opgave. Dette er en kæmpe fejl, og følgevirkningerne er enorme. Der er selvfølgelig intet galt i at fortælle eller endog vise, hvordan man gør en given ting. Amerikanerne hylder ligefrem de ledere, der kan ”walk the talk”.

Spørgsmålet om hvordan, skal selvfølgelig besvares. Men vil man som leder sikre sig, at ens medarbejdere er motiverede og dermed udfører det bedst mulige stykke arbejde, så sætter man tid af til at forklare spørgsmålet om hvorfor. Det er både vigtigt, det haster og det giver mening. Uanset hvor travlt man måtte have som leder. ROI’en (Return On Investment) på tidsforbruget ved at besvare dette spørgsmål vil få enhver økonom til at slikke sig om munden.