Hånden på hjertet – jeg er mega stolt og synes, det er uvirkeligt. Men jeg har blot fulgt min egen opskrift på succes. Den virker. Brug den, hvis du har lyst!

Læs artikel på LinkedIn

Det hele handler først og fremmest om MOTIVATION!

Dette er i sig selv et kæmpe emne, som der er skrevet mange og lange bøger om. Problemet er bare, at talrige mennesker ikke har tid til at læse lange bøger. De vil gerne have nogle simple værktøjer, der virker – NU! Jeg har gennem årene fundet en simpel model, der virker. Kort og godt skal man sikre sig 3 ting, før man påbegynder en opgave:

Det skal være vigtigt.
Det skal haste.
Det skal give mening.

Hvis man ikke kan sætte flueben ud for ovenstående 3 punkter, så siger al min erfaring mig, at en opgave aldrig bliver optimalt udført. Selvfølgelig laver vi en hel masse ting, der ikke kræver ovenstående fokus, og som vi uden problemer kan fuldføre til topkarakterer. Vi kan nemt tømme opvaskemaskinen, besvare en mail med en prisforespørgsel eller køre bilen hjem fra arbejde uden at fare vild. Det er ikke de opgaver, som jeg taler om. Nej, det er de opgaver, som gør en forskel. De opgaver, der er med til at definere os som mennesker eller kollegaer. Hvis du tænker tilbage på en opgave, hvor du ikke har været helt tilfreds med din egen indsats, så vil du med garanti kunne finde fejlen i et af ovenstående 3 punkter. Det kunne være, at du gerne ville tabe dig, fik trænet et par enkelte gange for så at give op igen. Måske du gerne ville dygtiggøre dig og fandt frem til flere spændende kurser, men aldrig meldt dig til. Eller du længe har tænkt på at genoptage en fritidsinteresse, som du har været god til – og du stadig tænker.

1) DET SKAL VÆRE VIGTIGT

Hvis du ikke føler en opgave som vigtig, så vil du ikke bare udføre et middelmådigt arbejde, du vil også have en tendens til at udskyde opgaven i flere omgange. Dette tilfælde har adskillige rygere været udsat for. De har måske et lille ønske om at stoppe med at ryge. De ved godt, at det ikke er videre sundt, og deres lunger tager mere og mere skade. De fortæller endda tit omverdenen, at de snart vil stoppe med at ryge. Men det er først, når de får en direkte advarsel fra lægen om, at hvis de ikke kvitter smøgerne, så vil de ikke se deres børnebørn vokse op, at de rent faktisk stopper med at ryge. Lige pludselig er det ikke bare vigtigt. Det både haster og giver mening.

2) DET SKAL HASTE

Selvom vi er helt overbeviste om, at et givent emne er vigtigt, så har vi stadig problemer med at komme i gang, hvis vi ikke føler, opgaven haster. Personligt har jeg i skolen påbegyndt alt for mange stile og blækregninger i sidste øjeblik. Jeg vidste jo godt, at de var vigtige, og de blev da også afleveret til tiden – men da de ikke hastede, så begyndte jeg arbejdet for sent, og resultatet blev aldrig det optimale. Jeg ved, der er flere af jer, der kan nikke genkendende til denne problemstilling.

Man kan også tage et andet eksempel med os forældre. Jeg har talt med flere forældre, der bruger alt for lidt tid på at snakke med deres børn. De ved godt, at det er vigtigt. Der er slet ingen tvivl i deres sind om, at det er vigtigt. Men det haster jo ikke. Der er også en dag i morgen, og der kommer sikkert også en ny af slagsen i overmorgen. Derfor bliver de grebet af den travle hverdag, og pludselig er der gået en årrække, og børnene er blevet teenagere. Nu gider teenagerne ikke længere snakke med forældrene om deres problemer, da mor og far ikke var til stede tidligere og ville hjælpe med de for børnene ”store” problemer, som sidekammeratens tilbøjeligheder som viskelædertyv eller lignende. Dette var store problemer for børnene dengang, hvorfor man som forældre bør møde dem der, hvor de er. Uanset om det i vores verden er et ubetydeligt problem. Men nu har børnene vænnet sig til, at forældrene ikke er der ved problemstillinger. De går nu til andre for råd og vejledning om deres teenageproblemer. Her taler vi om problemer, som forældre rigtig gerne vil rådgive om. For nu er det pludselig vigtigt i vores verden også. Den vigtige opgave, der ikke hastede, har slået fejl.

3) DET SKAL GIVE MENING

Det tredje vigtige punkt i opskriften er, at det skal give mening. Vi kan sagtens have en opgave, der både haster og er vigtig – flere af os har sikkert haft en chef, der var fremragende til i utvetydige vendinger at fortælle os, hvor meget en opgave hastede, og hvor vigtig den var, hvis vi fortsat ønskede at modtage almisser til den første i måneden og forblive i rollen som ansat i virksomheden – men giver det ikke mening for os, så kommer vi aldrig helt i mål.

Vi skal brænde for en opgave eller et mål, hvis vi ønsker en succes! Og vi brænder ikke for noget, hvis det ikke giver mening.

Hvis noget skal give mening for os, så bliver vi nødt til at vide en smule om, hvordan vores hjerne er bygget op. Kort fortalt, så består vores hjerne af 2 hjernehalvdele. En venstre hjernehalvdel og en højre hjernehalvdel. Jeg har læst mange bøger om hjernen, og der er lidt forskellige fortolkninger om, hvordan de 2 hjernehalvdele arbejder. Den mest populære er, at den venstre hjernehalvdel er den logisk tænkende, mens den højre hjernehalvdel står for den kreative tankegang.

Faktum er i hvert fald, at praktisk taget alle mennesker benytter sig af begge hjernehalvdele. Det interessante i forhold til motivation er her, at hver hjernehalvdel stiller hver sit spørgsmål før en given opgave:

– Venstre hjernehalvdel spørger: Hvordan løser jeg den opgave?

– Højre hjernehalvdel spørger: Hvorfor skal jeg løse denne opgave?

Alle mennesker har præference for en af de 2 hjernehalvdele. Det betyder, at nogle mennesker stiller spørgsmålet ”hvordan” først, mens andre starter med at spørge ”hvorfor”. Men da vi som bekendt benytter begge hjernehalvdele, så vil vi have svar på begge spørgsmål, hvis en opgave skal give mening for os. Vil vi gøre en forskel i en given situation, skal vi altså sørge for, at begge spørgsmål er besvarede. Her bør man altid tænke på ordene fra en kendt filosof, der proklamerede:

”Den, der har et stærkt nok ”hvorfor”, kan klare næsten ethvert ”hvordan”.

– Nietzche

Præcis sådan havde jeg det, da jeg skulle skrive min første bog. Det var vigtigt, da det ville understøtte min nye forretning med at sælge foredrag og kurser. Det hastede også, da jeg gerne ville kunne betale mine regninger. Og så gav det 100 % mening, da jeg kunne besvare både hvordan (via netværket) og hvorfor (da det ville flytte mig op i en anden liga som ekspert).

Vores tid er blevet ramt af et kæmpe indtog af elektroniske enheder, der gør det muligt at styre store dele af vores sociale liv fra sofaen. Det er en bekymrende tanke. Der er flere faresignaler for, at vores evne til at have dialog med hinanden er under pres. Og vi ved ikke helt, hvor vi ender eller endsige, hvor vi er på vej hen. Dog mener jeg, på baggrund af flere opløftende oplevelser den forgangne måned, at vi skal vente lidt med at skrive nekrologen over Den Personlige Kontakt.

De seneste 30 dage har jeg overværet interessante foredrag med iværksætterikonet Jesper Buch, elitesoldaten Thomas Rathsack og stifteren af Saxobank Lars Seier Christensen. Alle kunne de begejstre publikum på hver deres måde. De tre inspirerende herrer har givet deltagerne håb, de har udleveret mentale værktøjer og løftede pegefingre. Og det på en måde, der har efterladt tilhørerne i så opløftet en stemning, som det ville være umuligt at genskabe via en video fundet på YouTube.

Personligt har jeg samlet set den seneste måned optrådt for mere end 3.000 mennesker. Både via mine egne foredrag om Optimisme og med Anders Bircow og Søren Lynge via vores show om de 3 Skvat, der gør noget ved problemerne. Det er fantastisk at opleve latterbrøl, god energi og se blikket i øjnene, når publikum konstaterer, at det rent faktisk selv er i kontrol over sit eget humør.

Den personlige kontakt KAN bare noget!

En interessant undersøgelse kører på, hvordan vi opfører os, når vi ser en film derhjemme i sofaen sammenlignet med, hvis vi ser den samme film i biografen. Vi griner ganske enkelt 4 gange mere, når vi er sammen med andre!

Jo, det BETYDER noget at være sammen med andre!

Vi er jo også stammefolk. Det ligger i vores gener. Det er sådan, vi ER. Vi elsker at høre til, og vores bedste succeser er dem, som vi har sammen med andre!

Så for at omskrive et berømt citat fra Mark Twain, så vurderer jeg rygterne om Den Personlige Kontakts død som stærkt overdrevne!

Et af de helt store plusser ved at afholde Award Showet for Årets Optimister – er alle de fantastiske mennesker, som jeg møder på rejsen.

Sidste uge var ingen undtagelse, da min kone og jeg skulle mødes med Ole Henriksen, der er nomineret til Årets Optimist 2018. Vi glædede os. Havde altid været fan af det evigt positive og glade menneske. Vi var sikre på, at timerne i cremekongens selskab ville blive en stor oplevelse. Og vi skulle ikke blive skuffede. Langt fra!

På vej til mødet kom jeg til at tænke på det gamle mundheld: ”Vores omdømme er vores vigtigste CV”. I den terminologi har jeg sjældent set et bedre CV end Ole Henriksens. Hvis vi dykker bare en lille smule ned i dette, så er der faktisk nogle rigtig gode råd til alle os andre. For vores omdømme kaster nogle sidegevinster af sig, som vi måske ikke lige går og tænker på i dagligdagen:

Psykologen Edward Thorndike står bag et fremragende videnskabeligt studie om den menneskelige opfattelse af andre mennesker, produkter og firmaer. Han kaldte det ”The Halo Effect”. Thorndike fandt frem til, at vi mennesker kan skabe en såkaldt halo-effekt om et menneske eller et produkt ud fra en yderst begrænset viden. Thorndike undersøgte dette via grundige studier og fandt bl.a. frem til:

• At vi vurderer smukke mennesker til at have en bedre uddannelse og højere indkomst end dem, vi finder knap så smukke
• At vi vurderer hele en virksomhed positivt, hvis vi har haft en god oplevelse med et enkelt produkt (Apples salg af computere steg eksempelvis markant, da Ipod’en blev en succes)

Tilbage til mødet med Ole Henriksen. Uden jeg nogensinde havde mødt ham, så vurderede jeg  ham til at være et positivt og optimistisk menneske. Sådan fremstod han i de interviews, jeg havde set med ham på TV. Men jeg opfattede ham også som ærlig, principfast, et værdimenneske, intelligent, en god kammerat og en god ægtemand. Det var hans omdømme i min verden. Det var halo-effekten.

Det er vigtigt at tænke på, at vores omdømme, skabes af alle vores handlinger. Og dine handlinger bestemmer du selv. Eksempelvis:

• Overholder du altid dine aftaler, bliver du opfattet som pligtopfyldende – eller omvendt
• Smiler du altid til andre mennesker, bliver du opfattet som glad – eller omvendt
• Uddeler du altid komplimenter, bliver du opfattet som positiv og rosende – eller omvendt
• Udstråler du altid engagement, bliver du opfattet som energisk – eller omvendt

Alle dine handlinger skaber dit omdømme – så beslut dig i dag for, hvad du vil være kendt for – og opfør dig sådan. Det vil sprede sig som ringe i vandet, folk vil helt automatisk tillægge dig andre positive værdier – det kaldes ”halo-effekten”.

Og hvordan gik mødet så? Ja, Ole Henriksen er om muligt endnu mere glad, positiv , rosende, energisk og livsbekræftende, end vi havde forestillet os. Et fuldstændig fantastisk menneske. Vi var helt betagede. Vi havde det storslået i hans selskab.

Det kan man faktisk bruge til ret meget. Men svarene ligger ikke de mest oplagte steder.

Først til historien. Da jeg var i starten af 30’erne var jeg i super god form og løftede på et tidspunkt 122,5 kilo i bænkpres. Det var en flot rekord, syntes jeg. Da jeg mange år senere fyldte 43 år, satte jeg et mål om at slå den oprindelige rekord. Det ville være sejt at være + 40 år og stærkere end nogensinde, tænkte jeg. Primitivt. Ja, det indrømmer jeg! Her 16 måneder senere har jeg netop slået rekorden og løftet 125 kilo. Jeg var skideglad og en god portion stolt.

Da jeg kom hjem, funderede jeg lidt dybere over min bedrift, og et spørgsmål stod helt klart? ”Hvad fanden kunne jeg egentlig bruge det til?” Det betyder ret beset intet i mit liv, hvor mange kilo jeg kan løfte. Men alligevel havde jeg en god følelse i kroppen. Jeg tænkte videre og kom frem til en ret interessant konklusion: Det er sidegevinsterne, der betyder noget. De afledte effekter. Konsekvenserne!

• Konsekvens af mit mål om at slå rekorden: Jeg fik trænet mere = jeg kom i bedre form = mit humør blev bedre = mit selvværd steg = jeg performede bedre under mine foredrag

ISAAC NEWTON OG SOKRATES

På samme vis med en af de mest populære selvhjælpsøvelser i verden: Skriv 3 gode ting ved dit liv ned på en blok, inden du lægger dig til at sove. Isoleret betyder de 3 ting på blokken ikke meget. Men de afledte effekter er enorme. Du bliver mere taknemmelig, gladere, mere positiv, sover bedre, holder stress fra kroppen etc. Det er dokumenterbart!

Det interessante her er, at alle vores handlinger har konsekvenser. Uden undtagelse. Det er fakta, som på glimrende vis er demonstreret af prominente folk som Isaac Newton og Sokrates. Med andre ord, hver eneste gang du gør noget, så vil det have en eller anden form for konsekvens. Stor eller lille. Positiv eller negativ. Men en konsekvens – det har det!

Hvis du beslutter dig for at smile mere, så vil det 100 % sikkert have en effekt på dit liv.

Du kan også beslutte dig for at give 5 komplimenter hver eneste dag. Hvilke afledte effekter, tror du dette vil have? Tænk over det et øjeblik. Hvordan vil det påvirke dit personlige brand? Hvad vil folk nu tænke om dig? Vil de omgås dig på en anden måde? Vil de smile mere til dig? Vil de fortælle andre historier om dig til andre mennesker? Får du det selv godt ved at rose andre, så dit selvværd stiger?

Det er et interessant værktøj, som jeg varmt vil anbefale, at du benytter dig af!

Når du først begynder at tage 100 % ansvar for alle dine handlinger, så begynder der at ske spændende ting i dit liv! Og når du først erkender, at alle dine handlinger er 100 % op til dig selv, så har du pludselig en ekstremt kompetent cocktail og en nøgle til succes i dit liv.

Lad mig slå det fast med det samme. Vi arver ikke adfærd fra forældre, søskende eller bliver smittet af andre i omgangskredsen. Det er korrekt, at vi kan arve vores ansigtstræk, hårfarve og lignende fra vores forældre. Der er desværre også sygdomme, der er arveligt beslægtede. Men det er en decideret ansvarsfraskrivelse, når forklaringen på vores uhensigtsmæssige adfærd sendes i retning af forældrene. Jo, man kan med rette tale om social arv, og der er ingen tvivl om, at mange har haft en hårdere barndom end andre. Der er mange alkoholiske fædre, hvis børn også begynder at drikke eller voldelige mænd, hvis børn også begynder at slå fremtidige koner.

Jeg anerkender, at sådanne børn er mere tilbøjelige til at komme ind på en uheldig løbebane, når de har konstateret denne adfærd på nærmeste hold i de påvirkelige ungdomsår og spejlneuronerne sætter i gang med at kopiere omverdenen. Men det er stadig kun en tilbøjelighed. Ingen, og jeg understreger ingen, tvinger dem til at slå eller begynde at drikke. Det er og bliver ens eget valg. Vi har magten til at bryde en løbebane og gøre det rigtige. Det er op til os selv at påtage os dette ansvar.

2 BRØDRE = 2 FORSKELLIGE RESULTATER

Jeg læste en interessant historie om dette i Anthony Robbins tankevækkende bog ”Væk din indre gigant”. Historien går på en modbydelig mand, der både var stofmisbruger og alkoholiker. Han aftjener i dag en livstidsdom for mord, da han uden mening dræbte en ekspedient, ”der kom i vejen” under et køb af nogle tiltrængte øl. Manden har 2 sønner, der blev født med 11 måneders mellemrum. Den ene søn blev ligesom faderen og indtog euforiserende stoffer i stor stil og levede af at stjæle, indtil også han blev anholdt for mord.

Den anden søn lever et helt andet liv. Han er lykkeligt gift med en kvinde, han elsker, og har tre børn sammen med hende. Han er i god form og er hverken afhængig af stoffer eller alkohol. Han trives desuden i sit job som regionschef i en større koncern. Hvordan kan det lade sig gøre, at 2 børn med den samme opvækst opnår så forskellige liv? Uden den anden vidste det, blev begge brødre stillet spørgsmålet:

”Hvorfor er dit liv blevet sådan?”

De gav overraskende nok det samme svar:

”Hvad skulle jeg ellers være blevet til med sådan en far?”

Ingen skal komme og påstå, at vi ikke selv har ansvaret for vores handlinger. Men når man tænker nærmere over dette, så er det jo en fremragende kendsgerning. For vi kan selv påvirke vores succes, glæde og omdømme!