Når du først begynder at tage 100 % ansvar for alle dine handlinger, så begynder der at ske spændende ting i dit liv! Og når du først erkender, at alle dine handlinger er 100 % op til dig selv, så har du pludselig en ekstremt kompetent cocktail og en nøgle til succes i dit liv.
Lad mig slå det fast med det samme. Vi arver ikke adfærd fra forældre, søskende eller bliver smittet af andre i omgangskredsen. Det er korrekt, at vi kan arve vores ansigtstræk, hårfarve og lignende fra vores forældre. Der er desværre også sygdomme, der er arveligt beslægtede. Men det er en decideret ansvarsfraskrivelse, når forklaringen på vores uhensigtsmæssige adfærd sendes i retning af forældrene. Jo, man kan med rette tale om social arv, og der er ingen tvivl om, at mange har haft en hårdere barndom end andre. Der er mange alkoholiske fædre, hvis børn også begynder at drikke eller voldelige mænd, hvis børn også begynder at slå fremtidige koner.
Jeg anerkender, at sådanne børn er mere tilbøjelige til at komme ind på en uheldig løbebane, når de har konstateret denne adfærd på nærmeste hold i de påvirkelige ungdomsår og spejlneuronerne sætter i gang med at kopiere omverdenen. Men det er stadig kun en tilbøjelighed. Ingen, og jeg understreger ingen, tvinger dem til at slå eller begynde at drikke. Det er og bliver ens eget valg. Vi har magten til at bryde en løbebane og gøre det rigtige. Det er op til os selv at påtage os dette ansvar.
2 BRØDRE = 2 FORSKELLIGE RESULTATER
Jeg læste en interessant historie om dette i Anthony Robbins tankevækkende bog ”Væk din indre gigant”. Historien går på en modbydelig mand, der både var stofmisbruger og alkoholiker. Han aftjener i dag en livstidsdom for mord, da han uden mening dræbte en ekspedient, ”der kom i vejen” under et køb af nogle tiltrængte øl. Manden har 2 sønner, der blev født med 11 måneders mellemrum. Den ene søn blev ligesom faderen og indtog euforiserende stoffer i stor stil og levede af at stjæle, indtil også han blev anholdt for mord.
Den anden søn lever et helt andet liv. Han er lykkeligt gift med en kvinde, han elsker, og har tre børn sammen med hende. Han er i god form og er hverken afhængig af stoffer eller alkohol. Han trives desuden i sit job som regionschef i en større koncern. Hvordan kan det lade sig gøre, at 2 børn med den samme opvækst opnår så forskellige liv? Uden den anden vidste det, blev begge brødre stillet spørgsmålet:
”Hvorfor er dit liv blevet sådan?”
De gav overraskende nok det samme svar:
”Hvad skulle jeg ellers være blevet til med sådan en far?”
Ingen skal komme og påstå, at vi ikke selv har ansvaret for vores handlinger. Men når man tænker nærmere over dette, så er det jo en fremragende kendsgerning. For vi kan selv påvirke vores succes, glæde og omdømme!
