Hånden på hjertet – jeg er mega stolt og synes, det er uvirkeligt. Men jeg har blot fulgt min egen opskrift på succes. Den virker. Brug den, hvis du har lyst!

Læs artikel på LinkedIn

Det hele handler først og fremmest om MOTIVATION!

Dette er i sig selv et kæmpe emne, som der er skrevet mange og lange bøger om. Problemet er bare, at talrige mennesker ikke har tid til at læse lange bøger. De vil gerne have nogle simple værktøjer, der virker – NU! Jeg har gennem årene fundet en simpel model, der virker. Kort og godt skal man sikre sig 3 ting, før man påbegynder en opgave:

Det skal være vigtigt.
Det skal haste.
Det skal give mening.

Hvis man ikke kan sætte flueben ud for ovenstående 3 punkter, så siger al min erfaring mig, at en opgave aldrig bliver optimalt udført. Selvfølgelig laver vi en hel masse ting, der ikke kræver ovenstående fokus, og som vi uden problemer kan fuldføre til topkarakterer. Vi kan nemt tømme opvaskemaskinen, besvare en mail med en prisforespørgsel eller køre bilen hjem fra arbejde uden at fare vild. Det er ikke de opgaver, som jeg taler om. Nej, det er de opgaver, som gør en forskel. De opgaver, der er med til at definere os som mennesker eller kollegaer. Hvis du tænker tilbage på en opgave, hvor du ikke har været helt tilfreds med din egen indsats, så vil du med garanti kunne finde fejlen i et af ovenstående 3 punkter. Det kunne være, at du gerne ville tabe dig, fik trænet et par enkelte gange for så at give op igen. Måske du gerne ville dygtiggøre dig og fandt frem til flere spændende kurser, men aldrig meldt dig til. Eller du længe har tænkt på at genoptage en fritidsinteresse, som du har været god til – og du stadig tænker.

1) DET SKAL VÆRE VIGTIGT

Hvis du ikke føler en opgave som vigtig, så vil du ikke bare udføre et middelmådigt arbejde, du vil også have en tendens til at udskyde opgaven i flere omgange. Dette tilfælde har adskillige rygere været udsat for. De har måske et lille ønske om at stoppe med at ryge. De ved godt, at det ikke er videre sundt, og deres lunger tager mere og mere skade. De fortæller endda tit omverdenen, at de snart vil stoppe med at ryge. Men det er først, når de får en direkte advarsel fra lægen om, at hvis de ikke kvitter smøgerne, så vil de ikke se deres børnebørn vokse op, at de rent faktisk stopper med at ryge. Lige pludselig er det ikke bare vigtigt. Det både haster og giver mening.

2) DET SKAL HASTE

Selvom vi er helt overbeviste om, at et givent emne er vigtigt, så har vi stadig problemer med at komme i gang, hvis vi ikke føler, opgaven haster. Personligt har jeg i skolen påbegyndt alt for mange stile og blækregninger i sidste øjeblik. Jeg vidste jo godt, at de var vigtige, og de blev da også afleveret til tiden – men da de ikke hastede, så begyndte jeg arbejdet for sent, og resultatet blev aldrig det optimale. Jeg ved, der er flere af jer, der kan nikke genkendende til denne problemstilling.

Man kan også tage et andet eksempel med os forældre. Jeg har talt med flere forældre, der bruger alt for lidt tid på at snakke med deres børn. De ved godt, at det er vigtigt. Der er slet ingen tvivl i deres sind om, at det er vigtigt. Men det haster jo ikke. Der er også en dag i morgen, og der kommer sikkert også en ny af slagsen i overmorgen. Derfor bliver de grebet af den travle hverdag, og pludselig er der gået en årrække, og børnene er blevet teenagere. Nu gider teenagerne ikke længere snakke med forældrene om deres problemer, da mor og far ikke var til stede tidligere og ville hjælpe med de for børnene ”store” problemer, som sidekammeratens tilbøjeligheder som viskelædertyv eller lignende. Dette var store problemer for børnene dengang, hvorfor man som forældre bør møde dem der, hvor de er. Uanset om det i vores verden er et ubetydeligt problem. Men nu har børnene vænnet sig til, at forældrene ikke er der ved problemstillinger. De går nu til andre for råd og vejledning om deres teenageproblemer. Her taler vi om problemer, som forældre rigtig gerne vil rådgive om. For nu er det pludselig vigtigt i vores verden også. Den vigtige opgave, der ikke hastede, har slået fejl.

3) DET SKAL GIVE MENING

Det tredje vigtige punkt i opskriften er, at det skal give mening. Vi kan sagtens have en opgave, der både haster og er vigtig – flere af os har sikkert haft en chef, der var fremragende til i utvetydige vendinger at fortælle os, hvor meget en opgave hastede, og hvor vigtig den var, hvis vi fortsat ønskede at modtage almisser til den første i måneden og forblive i rollen som ansat i virksomheden – men giver det ikke mening for os, så kommer vi aldrig helt i mål.

Vi skal brænde for en opgave eller et mål, hvis vi ønsker en succes! Og vi brænder ikke for noget, hvis det ikke giver mening.

Hvis noget skal give mening for os, så bliver vi nødt til at vide en smule om, hvordan vores hjerne er bygget op. Kort fortalt, så består vores hjerne af 2 hjernehalvdele. En venstre hjernehalvdel og en højre hjernehalvdel. Jeg har læst mange bøger om hjernen, og der er lidt forskellige fortolkninger om, hvordan de 2 hjernehalvdele arbejder. Den mest populære er, at den venstre hjernehalvdel er den logisk tænkende, mens den højre hjernehalvdel står for den kreative tankegang.

Faktum er i hvert fald, at praktisk taget alle mennesker benytter sig af begge hjernehalvdele. Det interessante i forhold til motivation er her, at hver hjernehalvdel stiller hver sit spørgsmål før en given opgave:

– Venstre hjernehalvdel spørger: Hvordan løser jeg den opgave?

– Højre hjernehalvdel spørger: Hvorfor skal jeg løse denne opgave?

Alle mennesker har præference for en af de 2 hjernehalvdele. Det betyder, at nogle mennesker stiller spørgsmålet ”hvordan” først, mens andre starter med at spørge ”hvorfor”. Men da vi som bekendt benytter begge hjernehalvdele, så vil vi have svar på begge spørgsmål, hvis en opgave skal give mening for os. Vil vi gøre en forskel i en given situation, skal vi altså sørge for, at begge spørgsmål er besvarede. Her bør man altid tænke på ordene fra en kendt filosof, der proklamerede:

”Den, der har et stærkt nok ”hvorfor”, kan klare næsten ethvert ”hvordan”.

– Nietzche

Præcis sådan havde jeg det, da jeg skulle skrive min første bog. Det var vigtigt, da det ville understøtte min nye forretning med at sælge foredrag og kurser. Det hastede også, da jeg gerne ville kunne betale mine regninger. Og så gav det 100 % mening, da jeg kunne besvare både hvordan (via netværket) og hvorfor (da det ville flytte mig op i en anden liga som ekspert).