Åben uddannelse
Bliv certificeret optimist
Næste åbne hold er:
Dato: 27-28 maj 2024
Adresse: Sonnerupgaard Gods, Tølløsevej 53, 4330 Hvalsø
- Styrk dit personlige brand, selvværd og motivation
- Letanvendelige værktøjer, der kan bruges personligt og professionelt
- Al materiale kommer i underviserens egne bøger
- Det er underholdende, energifyldt og tankevækkende
Pris: 12.000,- kroner + moms
Skal du med?
Udfyld formularen eller ring på:
21 82 62 63
Tilmelding er helt uforpligtende. Du vil efterfølgende blive kontaktet med endelig tilmelding.
Uddannelsen giver et unikt udgangspunkt til at gøre det gode liv endnu bedre - Både personligt og fagligt
Grundstenen i Optimisme er en stålsat tro på, at vi kan komme et bedre sted hen. Også når modgangen sætter ind. Det er et bevidst valg om at tage ansvar for sit eget liv – personligt og professionelt.
Gennem 15 år har jeg studeret succesfulde mennesker, skrevet 5 bøger, uddannet en perlerække af virksomheder og holdt over 1.000 foredrag. Jeg har samlet de bedste mentale værktøjer i denne uddannelse, hvor du får certifikat på at være Optimist.
Ønsker du at booke et hold til din virksomhed, så tøv ikke med at kontakte mig.
Program
Dag 1:
- 08:30 – Ankomst og morgenmad
- 09:00 – Modul 1
- 12:00 – Frokost
- 13:00 – Modul 2
- 16:00 – Netværk og tjek ind
- 18:00 – Middag
- 20:00 – Netværk
Dag 2:
- 08:00 – Morgenmad
- 09:00 – Modul 3
- 12:00 – Frokost
- 13:00 – Modul 4
- 16:00 – Certificering
- 16:30 – Tak for denne gang
Prisen inkluderer:
- Undervisning
- 5 x bøger
- Optimist Kop
- Certifikat
- Forplejning
- Overnatning
- Netværk
UDBYTTE
Få relevante værktøjer inden for selvværd, dit personlige brand, målsætning, vanebrydning, motivation, selvtillid, stresshåndtering, at kunne sige NEJ, konfliktløsning med dig selv og andre, de universelle love og meget mere.
Sådan bliver du certificeret optimist
Herunder kan du se, hvordan du tilmelder din virksomhed og læse mere om hvad de forskellige moduler indeholder og hvad du kan forvente af dem
1 - Tilmelding
Udfyld vores kontaktformular eller ring på 21 82 62 63
2 - Telefonisk kontakt
Indledende samtale + fremsendelse af materiale
3 - Kursus afholdes
Læs om hvert modul og de 5 bøger nedenfor
4 - Tillykke du er Certificeret Optimist
Adgang til 29 undervisningsvideoer
I fanerne ovenfor kan du læse detaljeret om hvert modul.
Første modul er baseret på bestsellerbogen ”Det handler om dig selv”
Jeg ved godt, at der er politisk ukorrekt at sige, du er vigtigere end dine børn, din ægtefælle, dine kollegaer osv. Men det giver ret god mening. Det klassiske eksempel er sikkerhedsinstruktionerne i flyene, hvor de anviser, at du skal tage iltmasken på dig selv først – INDEN du giver dit barn en iltmaske på. Argumentet er, at du ikke kan redde dit barn, hvis du ikke selv får ilt til hjernen. På samme måde er det også i dit personlige liv og i dit arbejdsliv. Hvis du ikke er i balance (eller har fået ilt til hjernen), så kan du ikke være noget som helst over for dit barn, din ægtefælle, dine kollegaer, dine ansatte, din omgangskreds osv. Vi skal med andre ord være i personlig balance, så vi kan være den optimale udgave af os selv over for alle andre. Modulet giver dig et unikt indblik i, hvordan dine tanker påvirker ikke bare dit bevidste; men også dit ubevidste sind. Sidstnævnte gemmer på guldgrupper som selvværd, selvtillid, vaner og følelser. Med denne viden kan vi lægge basen for, at gøre vores gode liv endnu bedre. Du vil få værktøjer til at øge dit selvværd og din selvtillid. Samtidigt for du indsigt i dine følelser, så du undgår at handle i affekt, hvilket vi ofte ender med at fortryde. Følelser kan vi i stedte bruge konstruktivt, så vi kan gå motiverede og engagerede til værks i stedet. Herudover bliver du introduceret for Optimisme-modellen, der er optimal, når modgangen sætter ind. Dette har intet med jubeloptimisme at gøre, hvor man er glad uanset hvad. Det giver ikke meget mening, da vi har nogle helt legitime følelser, hvor vi kan være sure, vrede, skuffede og kede af det. I nogle situationer er dette jo den korrekte følelse. Optimisme er en tro på, at vi kan komme et bedre sted hen. Dette er specielt nyttigt, når vi oplever modgang. Her går optimister handlekraftigt i gang med en ukuelig tro på, at de vil komme styrket ud af situationen. Med en dokumenterer videnskabelig formel under armen.Dette modul er baseret på bestsellerbogen ”Optimisten – Kampen mod sortsynet”
Hvis du har et mål om at gøre dit gode liv endnu bedre, må du begynde og gøre nogen ting anderledes. Hvis du fortsætter med at gøre de præcis samme ting, så vil du fortsætte med at få de præcist samme resultater. Det betyder, at hvis du vil opnå nogle endnu bedre resultater, så må du begynde og gøre noget anderledes. Dette er et faktum, vi ikke kan komme uden om.
Problemet er bare, at vi derfor skal ændre på nogle af vores vaner. Og vi elsker vores vaner. Med god grund i øvrigt. For vi kan ikke leve uden vores vaner, da disse sparer os for utrolig meget energi. Ingen kunne jo komme ud af døren til tiden, hvis vi ikke havde vores vaner. Tænk hvis vi skulle lære at binde sko, børste tænder og køre bil, hver eneste morgen? Vores vaner er altså langt hen ad vejen en rigtig god ting.
MEN… Og der er et stort men. Vi har også nogle dårlige nogen af slagsen. Dem der er destruktive for os. Tanker der nedbryder vores selvværd. Handlinger der ødelægger vores parforhold. Ord der nedbryder venskaber. Opførsler der saboterer enhver positiv kultur på arbejdspladsen. Dem skal vi have luset ud i. Og modulet viser dig hvordan!
Til at bakke dette op skal vi se på, hvordan vi indlærer. At kunne tilegne sig ny viden hurtigt, er en kæmpe konkurrencemæssig fordel – og en enorm hjælp, når vi skal bryde vaner. Det samme er Pavlovs betingede indlæring, der ved en forståelse af dette kan bringe os sikkert videre i målet om et endnu bedre liv.
Vi dykker længere ned i, hvordan hjernen fungerer og får en forståelse for, hvordan de to hjernehalvdele virker. Vi kan faktisk lære at tænke både logisk og kreativt. Herudover skal vi se på hjernebølgerne og få dem til at arbejde med os og ikke imod os.
Tredje modul i uddannelsen er baseret på bogen ”Hverdagsglæde – en bouillonterning af gode råd”
Jeg er en kæmpe fan af arbejdsglæde og vil ønske det for alle mennesker. Men vi behøver jo ikke kun at føle glæde på arbejdet, hvorfor jeg er større tilhænger af ordet ”hverdagsglæde”. Kan vi føle os glade, motiverede og lykkelige hele tiden, vil dette være et foretrække.
Dette passer godt ind til denne uddannelse, der bygger på mentale værktøjer. Alle de redskaber, som du modtager forløbet kan bruges både privat og professionelt. Det giver i øvrigt god mening, da det jo er den samme hjerne, vi tager med overalt.
I dette modul skal du til at etablere din nye viden. Her er det en fordel, at værktøjerne kan benyttes hele tiden. Modulet tager hånd om klassiske faldgrubber, som eksempelvis konflikter. Når du begynder at agere på en ny måde, vil omverdenen reagere på det. Dette kan medføre konflikter. Selvom konflikter kan være konstruktive, så er langt de fleste af os dårlige til at løse konflikter. Grunden til dette er, at vi ikke bryder os om dem. Ting vi ikke bryder os om, bliver vi sjældent gode til.
Men der er ingen vej uden om. Du får indblik i, hvad en konflikt er, hvordan den opstår og hvordan den løses. Du bliver bedre til at argumentere, hvilket får unødvendige konflikter til at forsvinde som dug for solen.
Dine nye tanker kan også medvirke til interne konflikter. Altså dem, du har med dig selv. Det kan være noget af det mest destruktive, der findes og i værste fald føre til stress. Du får både indsigt i de interne konflikter og hvordan de løses. Herudover tager vi et kig på stress. Der er både god stress og dårlig stress. Men ved at kende til stress, kan vi få den til at spille med os i stedet for mod os. Vi punkterer også et par myter såsom at stress ikke findes eller kun sker for de svage. Begge dele er lodret forkerte.
Modulet lærer dig også at ”sige NEJ”, hvilket er en egenskab, som for få mennesker bestrider. Du mister også kontrollen over dit liv, hvis du ikke kan sige fra. Vi kommer desuden forbi forhandlingens ædle kunst og om at sætte egne grænser og respektere andres.
Sidste modul på uddannelsen er baseret på 2 bøger”, hvor du skal blive lederen i dit eget liv
Da vi er stammefolk af natur, er vores liv i høj grad afhængigt af vores samspil med andre mennesker. Det være sig i familien, på arbejdet og socialt blandt venner. Vi har ganske enkelt et naturligt behov for at høre til. Du får indblik i, hvordan teams opstår, hvilke udfordringer der er og hvordan de udvikles. Skal vi gøre vores gode liv endnu bedre, er det essentielt, at vi indgår i nogle optimale teams.
Beslutningstagen er en væsentlig faktor for vores trivsel. Både de beslutninger vi træffer på vegne af os selv og dem, vi træffer i samspil med andre. Nogle beslutninger er forholdsvis lette, mens andre er svære. Men selvom de er svære, skal de stadig træffes. Du får en effektiv opskrift på beslutningstagning.
Der findes nogle såkaldte ”Universelle Love”. Det er nogle love, der har et kæmpe indvirkning på vores liv. Uanset om vi er bekendt med dem eller ej. De kan sammenlignes lidt med tyngdeloven. Den har en enorm indvirkning på vores liv. Selvom vi ikke helt forstår den eller sågar erklære os uenige med den. Klatre vi op i Rundetårn og hopper ud, vil den stadig trække os ned på de nylagte brosten.
De universelle love fungerer på samme måde og vi kan lige så godt få dem til at spille med os i stedet for de spiller mod os. Eksempelvis betyder vores forventninger enormt meget. Det er videnskabeligt bevist, at høje forventninger giver bedre resultater. Når dette er faktuelt, giver det virkelig god mening, at arbejde med vores forventninger. Uanset om du skal sælge et produkt, holde en tale, til et jobinterview, til et socialt arrangement eller lignende. Her ved jeg godt, at nogen sværger til konceptet ”hvis jeg forventer det værste, bliver jeg ikke skuffet”. Det er egentlig korrekt nok. Men os optimister stræber højere i livet end at undgå at blive skuffet.
En anden af de universelle love går på ”Handling”. Hvilket er essentielt i denne uddannelse. Du kan ikke bare sidde og gasse bilen op. Vil du bevæge dig må du sætte bilen i gear. Det samme med denne uddannelse. Hvis du vil opnå ønsket om at gøre dit gode live endnu bedre, så må du skride til handling.
Optimister sætter altid handling bag deres ord!
På utallige opfordringer er løbende netværksmøder nu blevet en del af uddannelsen ”Certificeret Optimist”. Alle optimistiske ambassadører inviteres til inspirationsmøder, hvor enten jeg selv eller eksterne foredragsholdere kommer med indblik i relevante emner, der skal øge vores viden.
Der bliver iscenesat workshops, så vi kan handle på vores viden.
Herudover bliver der rig mulighed for at netværke med ligesindede. Der inviteres kun Certificerede Optimister. Netværket er tiltænkt som inspiration. Der er ingen fokus på, at vi skal handle med hinanden. Det står selvsagt optimisterne frit for, men det bliver ikke iscenesat. Vi skal derimod bygge relationer, så vi efterfølgende har sparringspartnere fra forskellige brancher, som vi kan gå til, når vi har brug for dette. Det har vist sig som en værdsat sidegevinst ved uddannelses, at lære andre mennesker at kende. Dette udvider vi nu, så deltagerne kan lære nye mennesker at kende fra de andre hold.
Der vil være en minimal brugerbetaling for at deltage. Beløbet skal blot dække udgifterne til forplejning og lokale.
NETVÆRK FOR CERTIFICEREDE OPTIMISTER
Certificeret optimist uddannelsen
Der er mange uddannelser på markedet og det er vigtigt, du vælger den rigtige.
Certificeret Optimist henvender sig til de travle mennesker, der gerne vil have praktiske værktøjer, som virker NU. Til dem der ikke har tid til at læse 10.000 sider teori, men hurtigt vil i gang med at gøre deres gode liv endnu bedre.
OM Henrik Mathiasen
Optimisten
Jeg har gennem 15 år uddannet ledere på alle niveauer fra en perlerække af danske og internationale virksomheder. Mit mål er at inspirere disse ledere til at blive – ledere. Mange får titel af chef, men er ikke i nærheden af at agere som en leder. Det vil jeg gerne lave om på!
Det er forholdsvis nemt at være kaptajn på det blikstille hav. Der er ingen videre problemer og de fleste er optimistiske og glade. Det er når modgangen viser sit ansigt, at vi begynder at få problemer. Her har vi brug for vores evner til at lede.
Jeg har gennem årene mødt en masse spændende ledere gennem interviews til mine bøger og i forbindelse med Award Showet for Årets Optimister. Der er mange fællestræk ved de succesfulde ledere.
Mit overordnede mål er at inspirere flest mulige til at få mere optimisme og glæde i deres liv. Men da ca. 50 % af dem, der skifter job, nævner deres nærmeste leder som årsag – så vil optimistiske ledere med fokus på en sund kultur hjælpe enormt på dette mål!
Tilmelding
Den 27-28 maj 2024 på Sonnerupgaard Gods, Tølløsevej 53, 4330 Hvalsø
Tilmelding er helt uforpligtende. Du vil efterfølgende blive kontaktet med endelig tilmelding.